Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Vejes Anlæg og Vedligeholdelse- 403 Hensyn til Valget mellem de forflellige Slags Materiale er man hovedsagelig nsdt til at anvende, hvad der nærmest haves ved Haanden. Et Tvær- og et Længdeprofil af en jævnt befærdet og regelmæssigt bygget Bivej er vist i Fig. 154 og Fig. 155. Vejenes Vedligeholdelse varierer med Bygningsarten. Haves km: Sporveje eller Jordveje, udplaneres af og til Sporene, eller man fæster det lose Sand i Hedevejene ved Hjælp af Lyng. Har man derimod en virkelig Ksrebane, bestaar Vedligeholdelsen dels i, at man holder Banen fri for Spor, ved f. Eks. af og til i fugtigt Vejrlig at udfylde disse med Stenskærver, harpet eller uharpet Grus, og dels i, at man af og til fornyer de oberste 2 å 3 Tom. af Banen, nemlig naar disse ere afslidte. Det hertil fornodne Vedligeholdelsesmateriale beregnes aarlig, anbringes forelobig paa Vej- .Maa/esfok Maa/estok for fænyderno for Hdjderne too Zoo 300 'i uo S oo 6'00 'zoo fod. o Z» 20 30 Jo 60 70 fod. Fig. 155. Længdeprofil af en Vej. rabatterne og derfra om Efteraaret paa Korebanen. Arbejdet paa de fleste regelmæssigt konstruerede Veje Udfores ved faste Vejmcend. Stenskærverne eller, som de ogsaa kaldes, Stenslaget erholdes af de her i Landet værende Rullesten, der itllslaas med Haanden til 1 ä iy2 Tom. Diameter, naar Materialet stal anvendes overst i Banen, og til 2 n 3 Tom. Diameter, naar det skal bruges i Stedet for Paksten. Til Stagning anvendes ogsaa Maskiner, der drives ved Lokomobil, og hvis tunge Stempler knuse Rnllestenene; men dels gaar der meget Materiale til Spilde herved, idet meget heraf bliver Stenmel, dels bliver Stenslaget uensartet, og dels faa Skærverne en for flad Form, hvorfor Maskinerne kun sjældent bruges til Vejene, men derimod hyppigere til at hUgge Stenstcerver til Beton, hvor dette skal tilvejebringes i ftørre Mængder. Selve Stagningen ved Haand- kraft koster 15 å 20 Kr. pr. Kubikfavn, stundom, hvor der er Mangel paa Arbejdskraft, endnu mere. Prisen paa det raa Stenmateriale er forskellig,