Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

404 Anlæg og Vedligeholdelse af Hegn og Veje. estersom der heraf er lidt eller meget i Egnen. I Egne, hvor der hverken findes Sten eller Grils, og hvor det derfor maa hentes langvejsfra, kan Prisen paa færdigt Stenslag stige til 80 Kr. pr. Aubikfavn, saasom i Hjsrring Amt og i Marskegnene. I den senere Tid anvendes en Del Sosten, og til Omegnen af Kjsbenhavn tilfores en Del Stenslag fra Sverig. Det harpede Grus erholdes fra Grnsgravene. Det deri værende Materiale harpes, saa at alle finere Dele Under 1/i Tom. Diameter fra- skilles ved at gaa gennem Harpen, hvis Stænger indbyrdes have den nævnte Afstand. Det grove Materiale passerer derefter en grovere Harpe, hvorved alle Sten af over 2 Tom. Diameter srastilles. Disse sidste Sten kaldes Grusgrav sten og bruges til Stenslag. Det fine Materiale under Tom. i Diameter kaldes Bagharpning eller SandgrUs og bruges til at mildne Korebanens haarde Overflade eller til Gangstier eller endelig til Veje med meget let Færdsel. Prisen paa GrUsharpning varierer meget efter Grils- gravens Beskaffenhed og falder mellem 5 og 10 Kr. pr. Kubikfavn. Leveret paa Vejen vil det harpede Grus alt efter Transportlængden koste mellem 8 og 25 Kr. pr. Kubikfavn. Paa de mest befærdede Veje nærmest Kjobenhavn bruges aarlig indtil 10 Kubikfavne Stenslag pr. 100 lobende Favne Vej; paa en let befærdet Landevej brnges aarlig mellem 1 og 2 Kubikfavne Stenstag eller harpet Grus pr. 100 lobende Favne Bej, og Forbruget paa de kun lidet befærdede Veje er endnu adskilligt mindre. De aarlige Udgifter til samtlige Landeveje, Biveje og Gader i Dan- mark ere meget betydelige, nemlig c. 5 Millioner Kroner, heri Værdien af NatUralarbejdet indbefattet, idet en Del af Arbejdet paa Bivejene udfores paa denne Maade. Det kan antages, at henved Halvdelen af dette Belob medgaar til Stenslag og Grils. Da derhos Beholdningerne af Rullesten svinde i en betænkelig Grad, og Grusgravene esterhaanden ogsaa udtommes, er der ikke alene hos os, men ogsaa i alle de europcriste Lande, hvor der ingen Bjærge findes, en Del Fare for, at Vejmaterialet vil slippe op, hvorfor der i de fleste saadanne Lande stræbes efter at Udfinde Vejkonstruktioner og Vedligeholdelsesmaader, der medfore et mindre Materialforbrug. I Marsk- egnene, hvor der hverken filte Sten eller Grus, har man alt længst anvendt de saakaldte Klinkeveje, der efter at have modtaget ct 5 å 6 Tom. tykt Lag Sand, belægges med Haardt brændte Klinker af Ler, omtrent saa store som vore Mursten; de sættes paa Hsjkant i et 5 Tom. tykt Lag, der bækkes med lidt groft Sand. Disse Korebaner, der i Holland bruges saavel paa Landevejene som paa Bivejene, ere vel kostbare at anlægge; men de ere billige at vedligeholde og meget varige, da man har Eksempler paa, at de have ligget 70 ä 80 Aar, inden en Fornyelse har været notwendig, og uden