Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Formaal. 407 Men er end Formaalet altsaa det samme til alle Tider, saa er Paa den anden Side Bevidstheden om dette Formaal og dets rette Opnaaelse Undergiven en stadig Udvikling, og vi komme da til, hvad man har kaldt Agerdyrkningens aandelige Arbejde. Thi saa vist som man ved enhver Gerning i Livet bsr være sig dens Hensigt klart bevidst, saa vist er dette noget, der navnlig for Agerdyrkeren har stor Betydning, saafremt han ikke stal udsætte sig for væsentlige Misgreb. Hans Virksomhed er mangfoldig og i hsj Grad betinget af Vejrforhold, Jordbimdsforhold, mange stedlige Omstændigheder m. m., derfor maa hos ham det aandelige Arbejde gaa Haand i Haand med det legemlige, for at Resllltatet kan blive godt. Han maa ikke alene ststte sig til sine egne Erfaringer, men i endnu hsjere Grad til den Sum af Erfaringer og Underssgelser, som tilsammen irdgsre Ager- brilgets Videnstab. Sksnt derfor endnu meget i Agerbruget Udfsres efter gammel Vane, for ikke at sige gammel Slendrian, saa har dog Udviklingen, især i de senere Tider, taget betydelig Fart og har store Resnltater at opvise. Man sammenligne blot den Forstel, der her i vort lille Land er mellem de Afgrsder, der for et Aarhundrede siden voksede paa Jorden, og de, der nutildags kunne frembringes, for at faa et Begreb om, hvilket stort aandeligt Arbejde der ligger bagved. Det gælder altsaa for enhver, der har en mer eller mindre ledende Stilling i Agerbrnget, at have klar Bevidsthed om og Kendstab til: 1. Naturen af de Nytteplanter, man vil dyrke, deres Vækstmaade, deres Krav til Jordens Tilstand og i det hele, hvad der fremmer deres Udvikling, samt tillige, hvad der kan hemme den, for særlig at kunne undgaa dette. 2. Egenskaberne hos Ukrudtsplanterne, navnlig dem af disse, der fore- komme hyppigst og i stsrst Udstrækning paa den Jord, man har at dyrke, og her da i forste Linie, hvad der kan hemme deres Udvikling eller endog ganske udrydde dem, men dog ogsaa, hvad der er fremmende for dem, særlig for Spiringen af dem, der formere sig ved Fro. 3. Naturkræfternes Indvirkning paa Jordbimdens Tilstand, Luftens og Filgtighedens Indflydelse, Temperaturens, navnlig Frostens Virkninger, Plante- rsddernes og Dyrelivets Virksomhed, Overflygningens Betydning o. a. m. Det vides da, at Nytteplanterne, især de, der ere Genstand for Jordens Bearbejdning, kræve en vel behandlet, næringsrig, passende lss og porss Jordbund, der, navnlig i det overste Jordlag, hvor Spiringen stal soregaa, er tilstrækkelig findelt og har en passende Fugtighed og Varme. Men da mange af Ukrndtsplanterne i det væsentlige trives under de samme Forhold, saa gælder det om at komme disse til Livs paa anden Maade, og dette sker dels ved at bringe dem til at spire paa Tider, hvor Jorden ikke bærer