Lapikel VI.
Jordens almindelige Bearbejdning.
A. Bearbejdningens Formaal.
Ved Proprietær, Cand. polyt. H. Doryh-Petersen.
9?öar man vil betegne en Udvikling som ret grundig eller overdreven
vidtloftig, fler dette ofte ved, at man siger, den begynder fra Verdens
Skabelse; men sksnt nu den folgende Udvikling forhaabentlig ikke stal blive
for langtrukken, saa er der næppe noget Emne, der med mere Fsje kan tage
sit Udgangspllnkt om ikke fra Verdens Skabelse saa dog fra Tidernes Morgen
end det, der staar som Overskrift over dette Stykke. Thi efter Syndefaldet
sagde Herren til Adam: „Jorden være forbandet for din Skyld, med Kummer
skal Du cede deraf alle dit Livs Dage, Torne og Tidsler sial den bære
Dig, og Du stal cede Urter paa Marken, i dit Ansigts Sved skal Du æde
dit Brsd — —Ligger ikke heri som i en Sum Jordbearbejdningens
Formaal, nemlig det, at Manden ved sit Arbejde stal modvirke Herrens
Forbandelse for derigennem at finde Foden? Se vi ikke den Dag i Dag,
at naar den dyrkede Jord Unddrages Mandens Arbejde, saa vokser der
Torne og Tidsler paa den og ingen eller i alt Fald fim faa og daarlige
Frugter til at æde? Formaalet med Jordens Bearbejdning er altsaa det
samme, som det altid har været og vil vedblive at være, saa længe Verden
staar, nemlig det at staffe Mennesket Foden derved, at man bekæmper
Ukrndtet o: de fladelige Planter ved alle til Raadighed staaende Midler og
samtidig dermed bringer Jorden i en saadan Tilstand, at de forflellige
Nytteplanter hver efter sit Krav kunne finde de bedst mulige Betingelser for
deres Udvikling, Trivsel og Modning.