Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningen- Formaal. 409 færen lettere kan komme til at virke saavel paa disse, sorn paa de under- liggende Lag, og hvorved der dannes det bedst mulige Sædebed for det i Jorden nedlagte Fro. B. Redskaber til Jordens Bearbejdning. Ved Statskonsulent, C and. polyt. H. F. K. Tkllcker. De Redskaber, der benyttes til Jordens Bearbejdning med de forstellige foran nævnte Formaal, funne naturligt deles i to store Hovedgrupper: 1) Haandredstaber og 2) Forspandsredskaber — de fsrste til umiddelbar Ud- nyttelse af Menneskekraften, de sidste til Brug ved dyrisk Kraft eller ved Mastinkraft. Inden vi gaa over til den nærmere Omtale af Redstaberne i de to Hovedgrupper, maa det bemærkes, at Hensigten er, paa dette Sted at give alene en Beskrivelse af Grundreglerne for de forskellige Redskabers formaals- tjenligste Bygning og Benyttelse, medens en Oversigt over de mange Former, der findes af hvert enkelt Redflab, med Oplysninger om Særegenheder, Arbejdsevne, Vægt, Pris o. s. v. vil findes i det senere Afsnit om Driftslæren. I. Haandred skaderne. Menneskets Arbejdskraft er langt den dyreste af alle, og Forstellen i Pris oges stadig. Det er derfor selvfolgeligt, at Benyttelsen af Haand-- redskaberne er stærkt begrænset, ja, hvad Jordens Bearbejdning angaar, egent- lig kan siges at være henvist væsentligt til Havebrugets intensive Drift, Under hvis Behandling den mere indgaaende Beskrivelse derfor horer hjemme. I Agerbruget er det fortrinsvis ved Kllltiveringsarbejder (Engkultivering, Flytning af Jord, Planternes Behandling initier Væksten o. s. v.), at de finde Anvendelse. Vi stulle derfor omtale disse Redflaber i al Korthed, og kun de almindeligt benyttede, nemlig Spaden, Greben, Hakken, Riven, Skovlen, Lllgeredskaberne og Hypperedskaberne. Spadens Benyttelse til Gravning fordrer et let og dog stærkt Blad af en saadan Form, at det let kan trykkes ned i Jorden nden dog at bsjes, idet man bryder den afstukne Jordmasse los fra Side og Bund. Bladet gores derfor af Staal, tyndt, skarpt forneden og med svagt feltet Flade for at være stivere. Efter JordbUndens Beskaffenhed gores den skærende Kant lige (Fig. 156), svagt rundet eller endog spids (Fig. 157), hvor Jorden er stenet. Bladets overste Kant kan forstærkes, eller Spaden kan forsynes med et særligt Traad, for at give Foden en bredere Flade at virke paa og dermed bl. a. bedre Styr paa Spaden. Bladet befæstes med Dslle eller bedre med to hule