Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
426 Jordens almindelige Bearbejdning. Som Type for en hensigtsmæssig Grilbber kan Fig. 185 tjene. De to Baghjul, der bære Rammen, kunne ligesom Forhjulet indstilles til for- skellig Hsjde. Paa Rammen hviler en solid Aksel, med hvilken alle Tændernes oberste Ende er forenet ved Vcegt- stangsarme, saa at man ved en Drej- ning med det viste Haandtag kan for- andre Tændernes Retning i Jorden, og, om man vil, lofte dem helt op over denne. Ordningen tillader saaledes en bekvem Styring og Vending. Af de forskelligt formede lsse Skærer an- vendes de mejseldannede, mer eller mindre tilspidsede til Dybarbejdet, medens de brede Skærer fortrinsvis benyttes til Bearbejdning af Over- fladen. Rammen, der, som ved to- Fig. 185. tandede Grubbere, ofte kun bestaar af en enkelt Aas, gsres ved meget lette Grubbere af Træ, undertiden af Stsbejærn, men mest holdbar af Smedejcrrn. Hvor lsse Skærer anvendes, har man dem billigst haardstobte, men er Grunden stenet, maa Staalstærer foretrækkes. For at fkaane Tænderne for Bsjning eller Brud, kunne Skærerne befæstes til Tænderne ved Trænagler; hvor Skæret tager mod Stod, mister man da Skæret, medens Tanden holder. Grubbernes Arbejdsbredde er indtil 3 Fod (c. 1000mm), Arbejdsdybden indtil c. 14 Tom. (360mm). Ekstirpatoren kan nærmest be- tegnes som en let bygget Grubber oftest med et noget ftørre Antal Tænder, hvis Hovedformaal er Rensningen for Rod- Ukrudt. De to Redskaber ligne i ovrigt hinanden saa meget baade i Bygning og Anvendelse, at man i Praksis ikke holder starpt Skel mellem dem. (Foghs Patent- harve maa nærmest henregnes hertil.) Svenskharven, et af vore mest Uundværlige Redflaber, staar paa Over- gangen mellem denne og den efterfsl- Fig. 186. gende Grnppe. Medens en vel bygget Grubber eller Ekstirpator er karakteriseret ved, at Arbejdsdybden bestemmes ved Hjnl, der bære Redstabet, er det ved Svensiharven fortrinsvis dens Vægt og Tændernes Form, der er det afgorende, og medens Hjulene give de to fornævnte Redskaber en temmelig