Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

428 Jordens almindelige Bearbejdning. Paa Overgangen mellem denne og forrige Gruppe staar Skarifikatoren. Den har, ligesom GrUbberen, Hjul til Regulering af Arbejdsdybden, men Tænderne ere starpe fortil for at kunne genitem« flære Lag af Rodvæv og derved aabne Luften Adgang. Alle øvrige Harveformer have Dybgaaendet bestemt af Tændernes Antal, Form og Længde, Har- vens Vægt, Jordens Beskaffenhed og Forspændingen. Tænderne gsres gerne spidse nedad (Fig. 188), bntkantede eller skarpe, eftersom Arbejdet gaar ud paa en Smuldring og Jævning af ren Jordover- flade, hvor Harven væsentligst virker ved Stod, eller paa en Gennemskæring af Rsdder som ved Harver til sej Gronjord. Ved meget lette Harver, som til Dækning af fint Fro, kunne Tænderne gsres af Træ, drevne fast i Rammen, ellers af Jcern og bedst af Staal. I simple Harver med Træramme kan man ogsaa drive disse Tænder fast, men solidere befæstes de ved, at der paa Tænderne er Bryst under og Skrue med Motrik over Bullen. Antallet af Tænder er stort, og de maa anbringes saaledes i Rammen, at hver Tand trækker sin Fure. Afstanden mellem Furerne stal paa den Fig. 189. samme Harve overalt være lige stor, medens den paa forstellige Harver veksler modem 1/2 og 2 Tom. (13 og 50,nm), Undertiden ind til 3 å 3l/2 Tom. (80 ä 95 m,n). Samtidig med, at Fureasstanden onstes lille, maa Mellemrummet mellem hver to Tænder være störst muligt for at lade Græstorv, Stell o. s. v. slippe lettere. Dette kan naas ved en forskellig Form af Rammen. Er Rammen et Parallelogram (en Firkant, hvor de modstaaende Sider ere ens rettede) som i Fig. 190, der benyttes ved Trceramme, anbringes Tænderne som vist, og man vil ved at forsoge sig frem, let kunne finde den Retning, hvori Harven flal trækkes, for at Furerne knnne blive ligelig fordelte. Denne Ordning af Tænderne har imidlertid den Ulempe, at blot en lille Drejning af Harven kan bevirke, at Teenderne paa hver Langsbul glide