Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Redskaber til Jordens Bearbejdning.
433
vandret Retning er ogsaa snskelig. En Maskine, der tilfredsstiller disse
Fordringer, ses i Fig. 202. Hver Kniv bæres af en Arm, der foran er
drejelig baade op og ned og til Siderne, saa at Knivene kunne synke saa
dybt i Jorden, som deres Belastning medfører, naar de hænge frit, medens
de, ved det oberste Haandtag, fra hvis Aksel to Kæder gaa ned til en Ramme,
kunne hæves, og de to Haandstænger paa Rammen tjene til at flytte Rammen
og dermed alle Knivene paa een Gang til den ene eller anden Side.
Hvor Rækkeafstanden er mindre, som ved Kornafgrsderne, benyttes helst
Forstyr og en Mand mere til Betjeningen.
Kraftforbruget angives til 30—50 Pd. pr. Fod (50—80 Kg. pr. Meter)
Arbejdsbredde, Arbejdsydelsen til 1 å P/4 Td. Land pr. Fods Arbejdsbredde
(1 x/2 ä 2 Hectare pr. Meter).
Den til Harverne i denne Grnppe fornsdne Trækkraft vil selvfolgelig
afhænge af Harvens Vægt, Dybgaaende, Tændernes Antal og Form og
Jordens Beskaffenhed, samt tillige i væsentlig Grad af den Hastighed, hvormed
Arbejdet udfores, idet denne jo kan ligge indenfor temmelig vide Grænser i
Sammenligning med de tidligere benyttede Redskaber.
Med 4 Fods (1300mm) Hastighed pr. Sekund og Dybgaaende liggende
mellem iy4 og 3 Tom. (30 og 80 m,u) kan Trækkraften anslaas til 1—8 Pd.
(0.5—4 Kg.) for hver Tand i Harven.
Arbejdsydelsen lader sig simplest beregne af Harvens Arbejdsbredde
og Hastigheden; den stsrste naas med letteste Harver og rastgaaende Heste
med 12—16 Tdr. Land i en Arbejdsdag.
6. Findeling, Sammentrykning, Jlrtming og Formning.
Ved alle hidtil bestredne Redskabers Virkning kan det ikke altid undgaas,
at ftørre og haarde Knolde i Overfladen forblive hele. Baade for Samlin-
gens og Hostningens Skyld er det imidlertid nsdvendigt, at saadanne Ujævn-
heder fjernes.
Iderligere ouster man til visse Tider en Fortætning af Overfladen,
f. Eks. for at tilføre den i Undergrunden beroende Fugtighed for Fro, der
flat spire, efter Omstændighederne tillige en Brydning af en siorpet Overflade
for at lette Spiringen o. s. v.
Til disse Arbejder anvendes Tromlerne, der have cylindrist Form,
med Overfladen tildannet efter det tilsigtede Arbejde.
Tromlens Virkning er i forste Række afhængig af dens Vægt og
Diameter. Hvor der kun tilsigtes en Sammentrykning af Jordoverfladen,
vil Tromlens Diameter være af Underordnet Betydning, naar den blot har
den fornsdne Vægt til at udfsre Sammentrykningen, som man snster den.
Anderledes er det, naar der tillige onfles en Findeling; thi jo glattere
Tromlens Overflade er, og jo mindre den er i Forhold til de Knolde, der
Landmandsbogen II. 29