Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

38 Træk af Plantelivet. Den forkorkede Del as Rodens Overflade spiller ingen Rolle ved Op- tagelsen af Næring; men hvor der er levende Overhud, vil en stor Overflade medfpre en forholdsvis stor Rodvirksomhed. Da Overfladens Stprrelse ikke staar i ligefremt Forhold til Rodens Vægt, maa den undersøges særskilt paa en temmelig besværlig Maade, og det har da vist sig, at Rodoverfladen ved en Græsart kan være flere Gange saa stor som Overfladen af Bladene. Paa Rodens yngre Dele oven for Rodhætten findes en Mængde sine Haar, der lcegge sig tæt op ad de enkelte Jordpartikler, forme sig efter dem og om- slutte dem til Dels, hvorved Rodens Berøringsflade med Jorden forpges i hpj Grad (Fig. 15 og 16). Idet Roden trænger frem, og Rodhaarene ____ udvikles paa de yngre Dele, afspges Jorden for Næring, I og Rodhaarene dp da esterhaanden bort paa de celdre 5« Dele. — Paa Bælgplanters Rpdder findes en Mængde x. Knolde, hvis Stprrelse og Form veksle en Del hos de t forskellige Arter, og som t. Eks. hos LUpinen kunne blive meget store (Fig. 13). Som foran anført, er det i den nyeste Tid paavist, at disse Rodknolde skyldes lavere I Organismer, hvis Samliv med Bælgplanterne staar i For- bindelse med disses Evne til indirekte at drage Nytte af i Lastens Kvælstof. Efter de forskellige Plantearters Evne til at sende Rpdderne mere eller mindre dybt i Jorden, kunde man skelne mellem dybrodende og sladr odende Planter. Som Eksempel paa fladrodende nævnes sædvanlig Sced- arterne og som dybrodende Bælgplanterne, af hvilke navn- lig nogle fleraarige knnne trænge meget dybt ned. For dem alle gælder dog, at de i Hovedsagen lægge Beslag Fig. 14. paa de pvre Lag og udbrede Hovedmassen af deres Spids af en Hvederod, Rpdder der, og undertiden kunne oasaa de fladrodende IR fViArtnn _ - ° 1 15 Gange forstørret, aa. Rodhaar, b. Rodhætten. Vækster sende enkelte Rpdder meget dybt, navnlig betinget af Jordens Lpshed, dens Rigdom paa Næring i dybere (Tcgni.ig etter Nowacki.) Og Vandets gradvise Synken til store Dybder i tprre Aar; saaledes har man paa Landbohpjskolen i det tørre Aar 1868 kunnet fplge Roden af en Hvedeplante tit 5 Fods Dybde. Endelig have de forskellige Plantearters Rpdder en forskellig Evne til at overvinde Jordens Fasthed og til at taale, at den sammentrædes under deres Vækst, et Forhold, som faar praktisk Betydning bl. a. ved Valget af Frp til Græsmarker, som skulle afgrcrsses ved Heste eller stort Kvæg. Skpnt de Næringsstoffer, som findes i oplpselig Form i Jorden, spille den væsentligste Rolle ved de Urteagtige Planters Ernæring, kan Planten dog ogsaa tilegne sig ret betydelige Mængder af Forbindelser, der ere tungt op- løselige eller næsten uoplpselige i Vand. Dette staar i Forbindelse med