Ernærtngsorgancrne og deres Virksomhed.
37
berne, siges at være af 2den Ordens de Siderødder, der atter udgaa fra dem, af 3dje
Orden o. s. fr.
Rodgrenene vokse i Spidsen, der er beskyttet ved den saakaldte Rod-
hætte (Fig. 14), hvis ældste Celler sidde yderst og efterhaanden lpsnes og
bø bort. Disse Celler kvælde op og blive slibrige i fugtig Jord, hvorved
Rodens Fremtrcengen lettes. For samme Planteart veksler Forgreningen
meget efter ydre Forhold, og navnlig synes den at blive
forholdsvis svag i meget fugtig Jord. Ogsaa Jordens
Indhold af Plantenæring har Indflydelse, hvilket tyde-
ligt iagttages ved Plantekultur i et Kar med Glasvæg,
og hvori man lader Lag af fattig Jord veksle med
Fig. 13.
Lupinrod med Rodknolde.
Fig. 12.
Rodsystem af en ung Bygplante.
næringsrige Jordlag; Rodens Forgrening. vil da vise sig meget stærkere i den
rige end i den fattige Jord.
Vcegten af Roden i Forhold til den hele Plantes Vægt kan — alt
i øvrigt lige — Deere meget forskellig for ncerstaaende Plantearter, og for
samme Planteart opnaar Roden en ftørre Vægt i Forhold til Vcegten af de
overjordiske Dele paa fattig end paa rig Jord. Ligeledes varierer Forholdet
mellem Vcegten af Rod og af overjordiske Dele betydeligt efter Plantens for-
skellige Udviklingstrin, idet Rodvcegtm sædvanlig er forholdsvis hpj paa et
tidligt Tidspunkt af Udviklingen.