Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

36 Træk af Plantelivet. direkte optagelig Tilstand for Planterne, hprer Kali til de Stoffer, man ogsaa paa Lerjorden hyppig maa tilføre. Navnlig er dog Tilførsel i ftørre Mængde npdvendig. paa Sandjord og Mosejord, der kun indeholde lidet deraf. Kalk findes som kulsur Kalk almindelig udbredt i vore sværere Jorder og udgpr navnlig en væsentlig Bestanddel af de egentlige Mergeljorder og Kalkjorder. Kalk optages i rigelig Mængde af mange Planter; men da det sædvanlig findes i Jorden i ftørre Mængder, end Planterne bruge, bliver der sjældent Tale om at tilføre Kalk af Hensyn til dets Rolle som Plantencering, men vel derimod af andre Grunde. Magnesia findes særlig ophobet i Planternes Frp, medens Kalken fore- kommer i ftørft Mængde i Bladdelene. Dette tyder paa, at Magnesia spiller en Rolle ved Frugtdannelsen, og Mængden veksler sædvanlig ligesom Mængden af Fosforsyre med Wggehvidestofmcengden. I Modsætning til Kalken og i Forhold til de Mængder, Planterne optage,' findes kun lidet Magnesia i de fleste Jorder. Alligevel tænker man næsten aldrig paa at tilføre - bette Stof; men det kan næppe betragtes som afgjort, at det ikke i enkelte Til- fælde kunde være rentabelt. Jcernet er nødvendigt for Dannelsen af Klorofyl i de grønne Planter og optages bl. a. som Tveiltesalte med Fosforsyre og Klor. Jcernet findes udbredt i næsten alle Jorder, mest som Tveiltesalt, og da Planterne kun bruge yderst ringe Mængder deraf, behpver man saa godt som aldrig at erstatte Jorden, hvad der berpves den ved Kulturen. Foruden ovennævnte Stoffer, som Forspgene direkte have udpeget som nødvendige, findes der, som før nætint, nogle, som maa forudsættes at øtie en gunstig Indflydelse paa Stofproduktionen, om de end ikke kunne siges at være absolut nødvendige for alle Planter, men over disse Stoffers Rolle ved Om- sætningerne i Planten hersker endnu megen Uklarhed. 3. GrnKrmgsorgrmerne og deres Virksomhed. a. Rodsystemet tjener til at befæste Planten og til at oplage Vand og andre Næringsmidler. Ved Roden skelne vi mellem Hovedroden, som danner Fortsættelsen af Aksen, og Birpdderne, der udgaa som Forgreninger fra Hovedroden eller, som hos Scedarterne, tillige fra Stængelen (Fig. 12). Hos nogle Plantearter, t. Eks. Scedarterne, er der ikke nogen tydelig Forskel paa Udviklingen af Hovedrod og Birpdder, medens hos andre, t. Eks. Klpver, Lupin og Gulerod, Hovedroden opnaar en meget stærk Udvikling baade i Længde og Tykkelse. En saadan kaldes en Pælerod (Fig. 13) i Modsætning til Scedarternes, der kaldes Trævlerod. I Stedet for disse mere almindelige Udtryk bruges i botaniske Værker Bencev- nelsen Primrod for den fyrst frembrydende Rod, som udvikles af Kimroden; de fra Stængelen udgaaende Rpdder kunne da kaldes Birpdder, og disses, saavel som Primrodens Forgreninger, Siderpdder. De Siderpdder, der udgaa direkte fra Primroden eller Birpd-