Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Plantens Næringsstoffer. 35 vanlig saaledes, at baade disse og Ammoniakforbindelser omsættes til salpeter- sure Salte, hvilket kaldes en Nitrifikation. Derimod er Atmosfærens fri Kvælstof ikke direkte Næring for de hpjere Planter, og uden Tilfprsel af Kvælstofforbindelser kunne de kun udvikle sig omtrent til Blomstring ved Hjælp af det Kvælstof, som findes i Scedefrpet; men naar dette er opbrugt, maa de dp. Noget andet er, at visse Bælgplanter indirekte ved Hjælp af lavere Organismer kunne binde det fri Kvælstof og derved gøre sig det nyttigt. Ved Forbrænding og Forraadnelse af Plantestof som ved Udskylning i Havet gaar megen kvcelstofholdig Plantencering tabt, og Mængden af disponibel kvcelstof- holdig Plantencering maatte altsaa stadig aftage, hvis der ikke fandt en Til- gang Sted ved Binding af frit Kvælstof. Ved Lynild og andre elektriske Udladninger skulde en saadan Binding finde Sted, men, saa vidt vides, fore- ligger intet Bevis for, at dette sker i et Omfang af praktisk Betydning. Langt ftørre Rolle i denne Retning spille uden Tvivl de lavere Organismer, der, som omtalt, leve i Forbindelse med Bælgplanter. Fosforsyre optages som Oplpsning af Salte med Ammon, Kali og Natron. Ogsaa Salte med Kalk og Magnesia blive disponible ved Rpddernes Udskillelser og ved Omsætninger i Jorden, ved hvilke det kulsyreholdige Vand spiller en vigtig Rolle. Fosforsyren har overordentlig Betydning for Land- brugets Praksis, da den optages i betydelig Mængde af alle Kulturplanterne og dog sædvanlig kun findes i Jorden i ringe Mængde. Det er derfor et af de Stoffer, som det er særlig vigtigt for Agerbruget at skaffe Erstatning for til Jorden, og da Fosforsyren tilbageholdes (absorberes) af vore gode Jorder, kan man ogsaa uden Fare for Tab betro Jorden ftørre Mængder deraf. Svovlsyren optages i væsentlig de samme Forbindelser som Fosforsyre, men i langt ringere Mængde. Svovlsyrling og Svovlbrinte ere Gifter for Planten, og Svovlsyren kan ogsaa i fri Tilstand pve en meget skadelig Virk- ning, hvilket viser sig, hvor den dannes i ftørre Mængder ved Kultivering af raa Jorder, der indeholde Forbindelser af Svovl og Jcern. I Planten om- sættes Svovlsyre, idet Svovl indtræder som Bestanddele af LEggehvidestofferne og i forskellige skarpe Olier, som t. Eks. i Sennepsfrø. Man tænker sjældent paa at tilføre Svovlsyre til Jorden, men det maa dog ikke betragtes som absolut overflødigt under alle Forhold. Kali optages som Salt med Salpetersyre, Fosforsyre, Klor, Svovlsyre og Kiselsyre, af hvilke de fprste Former ere de heldigste. Som et nødvendigt Næringsstof kan Kali ikke erstattes helt af noget andet Stof, men Natron kan dog tjene til at hindre LUksusoptagelse, hvor Kali findes i overvættes Mængde og kan maaske endog hindre, at Stofproduktionen hcemmes, hvor der findes lidet Kali i Forhold til andre Næringsstoffer. Kali optages i store Mængder af de forskellige Kulturplanter, og navnlig berpves der Jorden betydeligt deraf i Scedarternes Straa. Det findes i vore lerede Jorder i langt rigeligere Mængde end Fosforsyre og Svovlsyre; men da kun en ringe Del heraf er i