Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
Ernæringsorgancrne og deres Virksomhed.
naar Transpirationen pludselig stiger meget stærkt paa en varm Dag, og
navnlig finder dette Sted, naar Jorden er saa kold, at Rodvirksomheden bliver
meget nedstemt.
I alle levende Celler og til alle Tider finder der en stofnedbrydende
Virksomhed Sted ved A and in gen, idet der optages Ilt, som til Dels i
Forbindelse med Kulstof fra de spaltede, organiske Forbindelser udaandes som
Kulsyre. Idet Kulsyren dannes af Ilt og andet optaget Stof, frembringes
Varme, og der fremkaldes et Stoftab, som kan andrage Halvdelen af hele
Plantens Tprstof. Den indre Varme i Forbindelse med den direkte Varme
fra Solen omsættes i Kraft, der anvendes til forskellige Virksomheder ved
Væksten. — Af ydre Faktorer paavirkes Aandingen bl. a. af Varmegraden,
men den foregaar dog om end forholdsvis trægt ved en meget lav Tempera-
tur, naar Planten blot ikke er frossen. —
Aandingen kræver ikke Lys, og da dette er
Tilfældet med Optagelsen af Kulsyre, iagttages
Aandingen bedst i Mprke, hvor den ikke doekkes
af Kulsyreoptagelse.
Optagelsen og Bearbejdelsen (As-
similationen) af Kulsyre er modsat Aan-
dingen en Ernærings- og Nydannelsesvirksomhed,
og medens Aandingen er knyttet til alle le-
vende Celler og foregaar til alle Tider, er
Assimilationen alene knyttet til de grønne
Celler og altsaa særlig til Løvbladene. Af
ydre Betingelser kræves bl. a. en vis Lysstyrke
og Varmegrad, og Assimilationen foregaar
derfor kun om Dagen. Indtægten af Kulsyre
ved Assimilationen er dog selvfølgelig en vis
Tid af Dagen langt ftørre end Udgiften deraf
ved Aandingen i samme Tid. Som Produkt
af Assimilationen dannes i de grønne Blade
Stivelse eller ncerstaaende Stoffer, som fpres til Vækstpunkterne, hvor de bi-
drage til Dannelsen af nyt Plantevæv, og en Del aflejres som Reservencering
i Frp, Knolde o. s. v.
Udvikler Planten sig en Tid i Mprke, bliver den ikke grøn, men bleggul
og desuden langstrakt, tyndstcenglet og slap. Saadanne Planter kaldes
„etiolerede" overensstemmende med Navnet paa det gule Farvestof (Etiolin),
der her troeder i Stedet for Klorofyllet. Virkningen faar praktisk Betyd-
ning ved, at Sæden gaar i Leje; thi dette skyldes, at de nederste Dele
af Stængelen ved stærk Udvikling beskygges for stærkt.
Landmandsbogcn. I.
Fig. 17.
Del af et Havreblad med Spalte-
aabninger. (Tegning efter Frank.)