Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

42 Træk af Plantelivet. 4. UnrKtorssg over Stokxrodukiion. Som GrU nd regel for alle Dyrkningsforsøg gælder, at man saa vidt MUligt bør bringe alle paavirkende Forhold (Faktorer), med Und- tagelse af det, der er Genstand for Prpve, til at virke ens eller Udelukke dem fra at virke. Kun naar dette iagttages, kan man være sikker paa, at det Udslag, der maatte fremkomme, skyldes det prpvede Forhold. — Fuldstændig at undgaa forstyrrende Indflydelse er dog saa godt som umuligt, og særlig gælder dette ved Forspg, der anstilles Ude i Marken, medens mart ved de i det foregaaende omtalte Forspg msd enkelte Planter i Vand eller udglpdet Sand er langt mere i Stand til at pve Kontrol. Det gælder nemlig i det hele og store ved alle Dyrkningsforsøg, at jo mere man ved Fvrspgsordningen nærmer sig de naturlige Vækstforhold i det fri, des mere maa man slaa af vaa Fordringerne til Kontrollen. Ved den praktiske PlantekultUr faar en Mængde forskellige Forhold en ftørre eller mindre Ind- flydelse paa Stofproduktionen eller, mere populært udtrykt, paa-Afgrødernes Stprrelse. Mange af disse Forhold, som Klimaet og Jordbundens Art, er Land- manden ikke eller kun i ringe Grad i Stand til at ændre; men det kan være en Ökonomist Belfcerdssag for ham at skaffe sig Oplysning om, hvorledes mangfoldige andre Faktorer for Stofproduktionen forholde sig under de givne lokale Forhold. Som saadanne kunne nævnes de mange Spprgsmaal ved- rprende Plantenæringsstoffernes Forbindelser, deres Mængde, Tiden og Maaden for Anvendelsen til de forskellige Kulturplanter; — endvidere Indflydelse af forskellige Forhold vedrprende Jordbehandling og Saaning, t. Eks. Saametode, Dybde, VokserUm, Scedeftpets Tilberedning for lettere Spiring eller til Be- kæmpelse af Plantesygdomme o. s. v. — Pleje, HMtid og Hpstmaade foruden den for de forskellige Varieteter særegne Evne til at give stprre eller mindre Afgrpder frembyde andre vigtige Grundlag for KUlturforspg. Skal Resultatet af saadanne Forspg være direkte anvendeligt i Praksis, maa Forspgene al- mindelig anstilles under naturlige Forhold i Marken, og Resultatet kan des- uden hyppig knn betragtes som gyldigt for et begrænset Omraade, stprre eller mindre efter den prpvede Faktors Natur og efter de stedlige Forhold. Disse kunne jo nemlig være ensartede for et ftørre eller mindre Areal, og Uregel- mæssigheden i de ydre Forhold ville almindelig kræve ftørre Varsomhed i at drage almengyldige Slutninger, naar det gælder en ydre Faktor (t. Eks. ved Gpdningsforspg), end naar det gælder en for Planten særegen Evne (Barie- tetsforspg). Forspg, der kun ere beregnede paa at lpse Spprgsmaal for det begrænsede Omraade, hvor de anstilles, kunne kaldes „Lokale Mark- forsøg". Vi ville nu i Korthed gennemgaa, hvorledes es saadant Forspg bpr ordnes, og hvilke Slntninger de fremkomne Talremltater scedvanliq aive Anledning til.