Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Markforsøg over Stofproduktion. 43 Jorden 6ør vælges jan ensartet, som muligt, og af Hensyn hertil saavel som til Bekostningen gpr man gerne de enkelte Forsøgsparceller temmelig smaa. For at lette Beregningen ved Overførelse af Resultatet til almindelig benyt- tede Arealenheder kan vælges Decimalbrøk, og Parcellen gives da af disse Hensyn en-Stprrelse af Vio-Vwo Td. Land. Maaste vil 1/20 Td. Land eller 1 /,)0 Hektare almindelig kunne betragtes join en passende Stprrelse. Kan man ikke finde tilbprligt Areal ensartet Jord, syger man ved Tillempning af Par- cellernes Form og Retning at faa de samme Uensartetheder i hver enkelt Parcel. Udmaalingen af Parcellerne man foretages omhyggeligt, og det er en Selvfplge, at alt, 'hvad der kan have Indflydelse paa Stofproduktionen, maa stilles saa vidt muligt lige med Undtagelse af ben prpvede Faktor. For at faa Oplysning om, hvor vidt dette er sket, eller med hvilken Nøjagtighed man arbejder, kræves mindst 3 Parceller (Fællesparceller), som behandles ens i alle Maader, og som altsaa bør give lige stor Afgrpde. Fcellesparcellerne maa dog ikke lægges op ad hinanden, men fordeles skiftevis mellem de andre (se Fig. 18), saa at mulige Forskelligheder i Jordbunden, som ikke let kunne ses, saasom en jævn Wndring i Bonitet eller Fugtighedsforhold fra den ene Ende af det samlede Forspgsstykke til den anden, komme til san vidt muligt at virke ens paa de forskellig behandlede Parceller. For saa vidt muligt at und- gaa uregelmæssige Ernærings- og Belysningsforhold, bør de enkelte Parceller ikke være adskilte ved aabne Gange, men ved Bælter, der dyrkes som de til- grænsende Forsøgsparceller. Dette sker temmelig let ved, at Parcellerne fra Begyndelsen udmaales noget ftørre, end man pnsker dem, saa at man ved Hpstningen kan fraskille en Strimmel rundt om hver Parcel ved en Snor og holde Afgrpden af denne Strimmel Udenfor Beregningen. Simplest vil det under mange Forhold være at anvende hele Agre i Marken til Prpve, idet man fprst ved Hpstningen udmaaler Parcellerne paa Steder, hvor Udviklingen har været normal for vedkommende Ager. Gælder Forspget Rodfrugt, har man straks Resultatet efter Optagning og Vejning. Har Forspget været anstillet med en Sædart til Modning, er det selvfølgelig heldigst, om Tærskningen kan foregaa straks efter Hpst; men kan dette ikke ske, inaa Afgrøderne for de enkelte Parceller holdes adskilte ind- byrdes ved Halmlag, og man sikrer sig mod Fejltagelse ved at lade Mærke- skiltene fra Marken følge med vedkommende Parcels Afgrpde i Laderummet. Ved den angivne Parcelstprrelse vil Vejning af Korn, Straa o. s. v. fra de enkelte Parceller ikke frembyde stort Besvær og vil kunne udfpres med Appa- rater, som ere til Disposition paa de fleste Gaarde. Undertiden vil man ikke komme saa vidt, idet der af en eller anden Grand kan være indtraadt saadanne Uregelmæssigheder, at det praktiske Aje maa erklære tiet for prkeslpst at føre Forspget til Ende. Er alt gaaet sin regelmæssige Gang, kommer efter Vejningen Turen til Bearbejdelse af Resnltaterne. '4*