Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Markforsøg over Stofproduktion.
43
Jorden 6ør vælges jan ensartet, som muligt, og af Hensyn hertil saavel
som til Bekostningen gpr man gerne de enkelte Forsøgsparceller temmelig smaa.
For at lette Beregningen ved Overførelse af Resultatet til almindelig benyt-
tede Arealenheder kan vælges Decimalbrøk, og Parcellen gives da af disse
Hensyn en-Stprrelse af Vio-Vwo Td. Land. Maaste vil 1/20 Td. Land eller
1 /,)0 Hektare almindelig kunne betragtes join en passende Stprrelse. Kan man
ikke finde tilbprligt Areal ensartet Jord, syger man ved Tillempning af Par-
cellernes Form og Retning at faa de samme Uensartetheder i hver enkelt
Parcel. Udmaalingen af Parcellerne man foretages omhyggeligt, og det er en
Selvfplge, at alt, 'hvad der kan have Indflydelse paa Stofproduktionen, maa
stilles saa vidt muligt lige med Undtagelse af ben prpvede Faktor. For at
faa Oplysning om, hvor vidt dette er sket, eller med hvilken Nøjagtighed man
arbejder, kræves mindst 3 Parceller (Fællesparceller), som behandles ens i
alle Maader, og som altsaa bør give lige stor Afgrpde. Fcellesparcellerne
maa dog ikke lægges op ad hinanden, men fordeles skiftevis mellem de andre
(se Fig. 18), saa at mulige Forskelligheder i Jordbunden, som ikke let kunne
ses, saasom en jævn Wndring i Bonitet eller Fugtighedsforhold fra den ene
Ende af det samlede Forspgsstykke til den anden, komme til san vidt muligt at
virke ens paa de forskellig behandlede Parceller. For saa vidt muligt at und-
gaa uregelmæssige Ernærings- og Belysningsforhold, bør de enkelte Parceller
ikke være adskilte ved aabne Gange, men ved Bælter, der dyrkes som de til-
grænsende Forsøgsparceller. Dette sker temmelig let ved, at Parcellerne fra
Begyndelsen udmaales noget ftørre, end man pnsker dem, saa at man ved
Hpstningen kan fraskille en Strimmel rundt om hver Parcel ved en Snor og
holde Afgrpden af denne Strimmel Udenfor Beregningen. Simplest vil det
under mange Forhold være at anvende hele Agre i Marken til Prpve, idet
man fprst ved Hpstningen udmaaler Parcellerne paa Steder, hvor Udviklingen
har været normal for vedkommende Ager.
Gælder Forspget Rodfrugt, har man straks Resultatet efter Optagning
og Vejning. Har Forspget været anstillet med en Sædart til Modning, er
det selvfølgelig heldigst, om Tærskningen kan foregaa straks efter Hpst; men
kan dette ikke ske, inaa Afgrøderne for de enkelte Parceller holdes adskilte ind-
byrdes ved Halmlag, og man sikrer sig mod Fejltagelse ved at lade Mærke-
skiltene fra Marken følge med vedkommende Parcels Afgrpde i Laderummet.
Ved den angivne Parcelstprrelse vil Vejning af Korn, Straa o. s. v. fra de
enkelte Parceller ikke frembyde stort Besvær og vil kunne udfpres med Appa-
rater, som ere til Disposition paa de fleste Gaarde.
Undertiden vil man ikke komme saa vidt, idet der af en eller anden
Grand kan være indtraadt saadanne Uregelmæssigheder, at det praktiske Aje
maa erklære tiet for prkeslpst at føre Forspget til Ende.
Er alt gaaet sin regelmæssige Gang, kommer efter Vejningen Turen til
Bearbejdelse af Resnltaterne.
'4*