Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 481 fast sammen af Dyrene, kan der saa godt som intet Luftstifte fle i den. Her- ved bliver dens Gæring saa langsom, at Ammoniakken, der dannes deri, kan tilbageholdes af Gsdningen, hvorfor der yderst sjælden mærkes Ammoniaklngt i Faarestierne. Gsdningen svinder meget lidt i Rumfang og lider kun et Ubetydeligt Fordampningstab; dens Opbevaring under Dyrene er saa for- trinlig, at den bsr staa for os som Monster for al anden Gsdnings Opbevaring. Dersom man i Vinterens Lob af og til fører Faaregodningen ud paa den sædvanlige Modding til videre Opbevaring, bor den herpaa fordeles i tynde Lag, der straks vandes in eb Ajle, trædes godt sammen og helst tillige bækkes med lidt Halm eller endnu bedre met) Torvejord, da den ellers let kommer i for rask Gæring og lider Tab af Ammoniak. Da vi i Halvfjerdserne begyndte at hibføre de saakaldte Hejsestalde, der ere ind- rettede til, at Kvægets Godning kan blive liggende under Dyrene, indtil den fores ud paa Jorden, opfattede man en saadan Opbevaring deraf som noget ganske nyt og ejen- dommeligt. Det var den vel ogsaa her i Landet for Kvceggodmngens Vedkommende, men i Virkeligheden er Godningsstalden for Kvæget ganfle det samme som Faarestien for Faarene. Det er dog meget lettere at opbevare Gsdningen under disse end under Kvæget, thi dettes Godning er meget vandholdig, især ester rigelig Fodring med Roer eller Grønfoder. Der kræves følgelig langt mere Stroelse i Godningsstalde for Kvæg end for Faar. Naar en saadan Stald tages i Brug efter at være tomt for Godning, sial der især anvendes en Mængde Stroelse under Dyrene, for at de kunne staa og ligge rent og tort nok. Forst naar Godningslaget bliver c. 1 Alen tykt, kan der spares noget paa Strøelsen; men selv da skal der til hver Ko daglig helst anvendes 8 Pd. Halmstroelse. Der kan dog spares noget herpaa, naar Hestegødningen daglig bringes ind under Kvæget. Af Torvestroelse kan kun den trævlede, stovfri Slags ret benyttes i disse Stalde, medens den melede Art ikke er anvendelig, da den snavser Dyrene til. Kan der ikke anvendes Halmstroelse i den angivne Mængde og helst lidt til, kunne Dyrene i Regelen ikke holdes rene nok. Det fremgaar da heraf, at Godningsstalde for Kvæget ere betingede af, at man raader over tilstrækkelig Halmstroelse, og hvor man ikke gør dette, ere de upraktiske. De hore altsaa kun hjemme i frugtbare, halmrige Egne, og selv her ere de ikke altid heldige, nemlig ikke i halmknappe Aar; desuden viser det sig, at de i Almindelighed sluge saa megen Halmstroelse, at der faas for lidt Halm til Brug ved Sommerstaldfodring, og at denne som Folge heraf bliver mer eller mindre umulig at gennemføre, hvis man da ikke, for at faa Halm nok, nøjes med at have en uforholdsmæssig lille Besætning. Forudsætningerne for at kunne opbevare Gsdningen under Kvæget ere altsaa saaledes, at denne Opbevaringsmaade ikke kan have nogen egentlig Fremtid for sig her i Landet. Navnlig gælder det da over for Malkekoerne, hvorimod den i mere halmrige Egne bor anbefales over for Opdrættet, der jo helst maa kunne bevæge sig frit ligesom Faarene. For saa vidt der bliver stroet tilstrækkeligt i Godningsstalden, opbevares Godningen i enhver Henseende udmærket deri. Urinen holdes fast af og blandes fortrinligt med den ovrige Godning, ilden at noget deraf spildes ved Ud- vadskning, og uden at der sker kendeligt Tab af Ammoniak, thi i en saadan Godningsstald mærkes der langt mindre Lugt deraf end i en god, almindelig Stald, der daglig renses. Landmandsbogen II.