Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

482 Gydningen. ^actr *)cr slrss rigeligt i Godningsstalden, behover dens Bund just ikke at være vandtæt; men da det, som foran bemærket, kniber en Del med at kunne stro tilstrækkeligt i den nærmeste Tid efter, at Stalden er tomt for Gødning, og endnu mere i halmknappe Aar, er det dog sikrest, at Bunden er vandtæt og har Aflob for den Del af Urinen, som under slige Forhold ikke kan holdes fast af Godningslaget. Almindelige Stalde. Da Godningen fsres ud af disse Stalde 1 å 2 Gange daglig, skulde man synes, at den Under et saa kortvarigt Ophold deri ikke kan være udsat for at lide Tab i nogen Retning; men saaledes forholder det sig ikke, thi den ofte kendelige Lugt af Ammoniak, der mærkes i disse Stalde, vidner om, at dette vigtige Stof fordamper. Selv om der anvendes megen Halmstroelse, fremkommer der rigelig Ammoniaklngt i varme, tætte Stalde. Spildet, der sker derved, er vistnok saa ringe, at det er uden praktisk Betydning som Godniugstab betragtet, men det er skadeligt for Dyrenes Sundhed og maa altsaa helst undgaas. 'Dette naas særdeles godt ved at benytte Tsrvestrselse, og hvor man mangler denne, bor Gulvene være jævne og vindtætte, thi de knnne da renses saa eftertrykkeligt, at Ammoniak- dannelsen i Staldene indskrænkes betydeligt. Farligere som Spild betragtet er det dog, hvis den flydende Del af (kodningen mere eller mindre kan sive ned i Staldbnnden, og dette kan ste i enhver Stald, hvori Gulvet ikke er vandtæt, eller hvori der ikke stadig an- vendes tilstrækkelig Tsrvestrselse; selv rigelig Halmstroelse formaar nemliq ikke at forhindre det. Som Vidnesbyrd herom kan anfores et Forjog af Holdefleiß i 1888. I en Stald fandtes der 60 Koer, der kun fodredes med Kraftsoder, Ho og Halm, og hvortil der daglig pr. Stk. blev stroet med c. 8 Pd. Hvedehalm. Godningen blev liggende under Dyrene i 8 Dage, inden den fortes ud af Stalden, men der sivede dog daglig for hvert Dyr 73/4 Pot Ajle fra den. Mange mene ganfle vist, at Godningen hurtig vil klistre en almindelig Stenbro aldeles tæt sammen, saa ingen Ajle kan trænge gennem ben, og Beviset herfor er, siger man, at Sandet under den efter flere Aars Forlob findes saa godt som usarvet. Sivede der Ajle ned i Staldbunden, maatte Sandet, synes man, blive farvet deraf. Forjog vise imidlertid, at Ajlens farvede Stoffer filtreres fra under dens Bevægelse ned igennem Stenbroen, medens væsentlig usarvet Vcrdske med de deri tilstede- værende Forbindelser af Kvælstof, Fosforsyre og Kali, der alle ere farveløse, siver videre ned i Grunden og kan heri let paavises ved nærmere Undersøgelser. Der kan altsaa sive Urin og Ajle ned i ikke vandtætte Staldbnnde, hvorved ikke blot fremkommer et ftørre eller mindre Gsdningstab, men i StaldgrUnden vil der da tillige Udvikles stadelige Luftarter, der stige op i Stalden og gør dennes Luft sundhedsfarlig. I almindelige Stalde, hvori der kun anvendes Halmstrselse, bor Gulvene følgelig være vandtætte, enten med et godt sammenstampet Lerlag under Stenbroen eller endnU bedre: denne lagt i Cement. Selv i de Egne, hvor Tsrvestrselse som Regel be- nyttes, gøres Gulvene i Kvægstalden ofte vandtætte, fordi man ikke til enhver Tid er sikker paa at have Stroelse nok af denne Slags.