Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
483 'Gødningsmidlerne. Naar Stroelsen ikke kan fastholde al Urinen, synker Resten heraf til Bunds i Stalden og danner en farvet Vædsie, Msgsaft eller Ajle. Idet Urinen siver ned igennem den faste Del af Gsdningen, forandres den nemlig mere eller mindre, da nogle af dens Bestanddele tilbageholdes af de faste Ekskrementer og Strselsen, medens den til Gengæld oploser og medtager noget heraf. Den Vædste, der samler sig under Gsdningen, er altsaa ikke Uforandret Urin, men bsr benævnes Stald ajle. Efter Omstændighederne faar den et meget forskelligt Indhold af Værdistoffer. Ved det foran nævnte Forjog af Holdefleiß indeholdt Ajlen saaledes 0.15 % Kvæl- stof, O.M % Fosforsyre og 0.55 % Kali. Her er det tydeligt, at dels Gødningens 8 Dages Ophold i Stalden og dels den anvendte rigelige Halmstroelse har medfort, at Urinen under sin Overgang til Ajle har afgivet en Del af sit Kvælstof og Kali, Efter Ävolfs indeholder ganske frist Ajle, der lige var samlet i Beholderen, ved direkte Aflob fra en almindelig Kostald 0.61 % Kvælstof, O.02 % Fosforsyre og 1,12 % Kali. Efter V. Stein indeholdt Staldajle ester Fedestude 0.42 % Kvælstof, 0.04 % Fosforsyre og 0.62 % Kali, og efter Koer i en Bærmestald 0.18 % Kvælstof O.o3 % Fosforsyre og O.o8 % Kali. Jo oftere Gsdningen fores ud af Stalden, og jo sparsonrmere der stros, des mindre forandres Urinen, og des indholdsrigere bliver Ajlen; stros der slet ikke, vil den følgelig være s aa godt som uforandret Urin. Hvad enten Ajlen, der kommer frem i Stalden, er mere eller mindre indholdsrig, bsr den snarest muligt ledes ud deraf, da den ellers kommer i Gæring og giver ammoniakholdig Luft deri. Den er tillige en saa vigtig og virksom Del af Staldgsdningen, at den lige saa vel som denne fortjener at opsamles ordentlig.' Staldene bør altsaa have godt Aflob for Ajlen, helst gennem vandtætte Rendestene og Rorledninger direkte Ud til Ajlebeholderen. Opbevaringen i Moddingsted og Ajlebcholder. Da Moddingstedet og Ajlebeholderen navnlig flulle og kunne tjene til at bestytte Gsdningen mod Ud- vadskningstab, er det dermed givet, at de forst og fremmest bor være ind- rettede med dette Formaal for Øje. Hovedfordringen til dem begge er altsan: At der ikke kan komme andet Vand til dem end, hvad der som Ajle kommer fra Staldene og Moddingen, og at der ikke kan lobe Ajle derfra. I aabne Moddingsteder maa naturligvis ogsaa den Nedbor, der falder umiddelbart paa Moddingen, have Plads deri; men dette Vand fraregnet bor alt andet Vand ubetinget holdes Borte fra Moddingsted og Ajlebeholder. For ret at forstaa, hvad der her er Tale om, maa det forst bringes i Erindring, at ikke blot Urinen, nten ogsaa en betydelig Del af de faste Ekskrementer ere let opløselige i Vand. Dernæst maa man vide, at de sidste uden Indblanding af Stroelse langtfra formaa at fastholde deres egen Fugtighed, naar Gsdningen synker sammen i Msdding- stedet; Kvægets faste Ekskrementer flulle endog daglig blandes med 3 n 4 Pd. Halm- stroelse pr. Dyr, inden det fler. En Mødding uden eller kun med lidt Stroelse kan altsaa ingen Urin fastholde, og ved dens eget Tryk vil en Del af dens Fugtighed, hvori der findes opløfte Gødningsstoffer af alle Slags, sive ud som en farvet Vcedfle — Mogsaft eller Ajle. Ligger Moddingen aaben, vil Regnvandet, der falder derpaa, heller ikke 32*