Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 491 fremgaar det da, at, stont man ved at anvende alle de foran anbefalede Midler til Fremme af Gsdningens gode Opbevaring, virkelig kan forbedre denne særdeles meget, ere disse Midler dog ofte ikke fuldt tilstrækkelige, idet der alligevel under længere Opbevaring kan ste vel store Fordampningstab og Svind i Rumfang. Der maa altsaa soges endnu flere Midler, hvorved disse Tab kunne indskrænkes, og saadanne bsr bestaa i at blande Godningen med visse Tilsætninger (Konserveringsmidler), der dels kunne hemme God- ningens Gæring og dels kunne binde den flygtige Ammoniak. Af saadanne Midler maa fsrst og fremmest nævnes Torvestrselse og dernæst Super- fosfatgips og Kainit. Den fsrste er allerede omtalt Udforligt, og med de to sidste har Holdefleiß udfort en Del Forssg paa en meget omhygge- lig Maade og med et ResUltat, der taler stærkt for Anvendelsen af disse Stoffer. c. Staldgsdnillgens Anvendelse og Virkning. Maalet, der bsr stiles efter under Staldgodningens Anvendelse, er folgelig at faa vore KnltUrplanter til at benytte den saa fuld- stændigt og hurtigt som muligt. At lose denne Opgave tilfredsstillende er meget vanskeligt, men er tillige saa vigtigt, at det bør skænkes den storste Opmærksomhed. Det er dog ikke muligt at give Regler for dens rette An- vendelse over for alle de mange forflelligartede Forhold, den benyttes under; vi formaa kun at angive nogle Hovedregler derfor, og det maa saa overlades til det praktiste Sksn i hvert givet Tilfælde at domme forstandigt om, hvor- ledes den i øvrigt bor anvendes. OmsEtuingsgraden. Om denne bsr der ikke længere være delte Menin- ger, thi da Godningen, som foran paavist, kun fait opbevares uden kendeligt Spild, naar den hindres i at komme i egentlig Gæring, er det dermed givet, at Staldgodningen som Regel bsr anvendes i væsentlig frisk Til- stand. Vel opbevaret, kun lidet gæret Gsdning indeholder absolut ogsaa mere Plantencering end slettere opbevaret, halv eller helgæret Gsdning, men et andet Spsrgsmaal er det gansie vist, om den fsrste Slags er virksom eller tilgængelig nok, naar den anvendes Umiddelbart til Knlturplanterne, thi den indeholder næppe saa megen oplsselig Plantencering som den sidste Slags. Da imidlertid den fsrste Sort er langt rigere paa let omsættelige Kvælstof- forbindelser end de sidste, vil den fsrste meget hnrtigt Ude i Marken, naar denne i øvrigt er i god Drift, give rigelig Ammoniak og Salpetersyre, og altsaa i Virkeligheden blive lige saa eller endnU mere villig til straks at kunne yde Planterne tilgængelig Næring af alle Slags end den Godning, der er en Del mere omsat og har lidt ftørre eller mindre Tab, inden den indlemmes i Jorden. Erfaringer og Forssg stadfæste ogsaa dette fuldt nd. Som Regel er der altsaa ingen Grund til at lade Godningen forraadne mere