Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

492 Gpdningen. eller mindre, inden den anvendes; kun i enfelte Tilfælde kan det være af Betydning, f. Eks. naar den indeholder Ukrndtsfrs, der skal odelægges, eller naar den er mere halmet og fyldende end onfleligt over for Sandjord eller- visse Afgrsder. Tiden for Udbringelseil. Siden c. 1850 er det blevet ret almindeligt, hvor man har lerede Jorder, at bringe Staldgodningen itb dels om Efter aaret og dels om Vinteren. I begge Tilfælde mener man at turde betro Godningen til Opbevaring i eller paa disse Jorder i lang Tid, inden de besaas. Paa sandede Jorder vover man derimod ikke at bringe Gsdningen ud, fsr Marken besaas med det samme; her godes der altsaa direkte til A fg rod erne, for at disse sknlle fmtne benytte den lettest oploselige Del af Gsdningen, inden overflodigt Vand kommer til Stede og udvadfter den. I Sandegne er man nemlig — med god Grund y — meget ængstelig for at komme til at lide Godningsspild i Marken paa denne Maade, thi Sandjord lader ikke blot Bandet gaa hnrtigt igennem sig, men den har i Regelen tillige kim en ringe Absorptionsevne. Gsdningen Udbringes derfor ikke derpaa, for Jorden behandles til Saaning: om Efteraaret til Rugen, tidlig om Foraaret til Vaarkorn og Kartofler og senere til Turnips og Gronfoder. Denne Fremgangsmaade er gammel og vel Provet samt har vist sig saa heldig i enhver Henseende, at der absolUt bsr holdes fast ved den overalt, hvor man har \ lette Jorder, og det er endog et Sporgsmaal, om den ikke tillige V bsr foretrækkes paa lerede Jorder. Tilliden til, at disse Jorder ere et fortrinligt Opbevarings- sted for Staldgodningen, er i Almindelighed meget stor. Naar Fig. 220. Gsdningen forraadner deri, „vil ethvert Tab være forhindret", Læssegreb. „den opbevares bedre deri end i Moddingstedet", siges der. Dette er ogsaa rigtigt nok med Hensyn til Tab ved Fordamp- ning, men det gælder virkelig ikke over for Tab ved Udvadstning, naar Moddingstedet er i den Orden, det bsr være. Ganske vist har lermuldet Jord en betydelig Absorptionsevne, som medfsrer, at Ammoniak, Kali og Fosforsyre kun i ringe Grad folge med Vandet, men selv disse Stoffer absorberes altsaa ikke fuldstændigt, og andre af Godningens Bestanddele absorberes saa godt som slet ikke. Dette er saaledes Tilfældet med Salpeter- syre og de organiske Kvælstofforbindelser, og følgelig kan der i den bedste xsvrd ske Udvadskningstab as disse Stoffer, selv om Gsdningen er ordentlig fældet ned. Og faar Gsdningen Lov til at ligge en Tid lang unedfceldet om Vinteren, vil det rindende Vand, især Under Tobrud og paa frossen Jord, ikke blot oplsse, men ogsaa mekanisk rive en Del af den med sig, det sidste fortrinsvis, hvor Jorden er bakket, hvorfor man ogsaa helst undgaar