Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

(Äpdningsundlerlie. 493 at gode bakket Jordsmon om Vinteren, naar Godningen ikke kan blive fældet ned med det samme. Da altsaa ingen af vore Jorder formået at holde Godningsstofferne fast over for Vandets Evne til at føre en Del deraf med sig, og da vi lige saa vel bor undgaa Spild i Marken som i Stalde og Msdding- steder, er det en Selvfslge, at det ikke kan anbefales at bringe Staldgsdnin- gen ud paa lermuldede Jorder, længe for der kommer Planter derpaa, der kunne benytte den, thi det Spild, der da vil kunne ske, bestaar af Godningens lettest tilgængelige og mest virksomme Bestanddele, der navnlig formaa at bringe udpint Jord i ny Kraft. Det kan være rigtigt at bringe Gsdningen tidlig ud paa gode, ikke bakkede Jorder, hvor man endnu ikke kan opbevare den ilden ftørre Spild hjemme; men det bedste er at have et godt Modding- sted med tilsvarende Ajlebeholder, hvor Gsdningen opbevares i den egentlige Vintertid, thi dels spildes der da mindre Godning, og dels er der jo ikke den mindste Brug for den ude i Marken paa denne Aarstid, og det samme gælder folgelig om den Gsdning, der om Efteraaret bringes ud til Roer og Vaarkorn. Under alle Forhold er det heldigst for Godningens rette An- vendelse, at Jordens Gsdskning og Besaaning nogenlunde folges ad, thi det er den eneste Maade, hvorpaa Afgrsderne kunne komme til at benytte Godningen, inden denne mere eller milldre bliver ført bort af Vandet. Medens denne Regel for Staldgodningens Udbringelse, som allerede paavist, nod- vendigvis maa folges paa Sandjord, mene mange, at den ikke fuldt ud er gennemforlig paa lerede Jorder, selv om man erkender, at den er mest økonomisk for Gødningsstoffernes Udnyttelse. Dels er Staldgoduingen, hvor man har leret Jord, gerne saa halmet og fyldende, at den, forst bragt i Jorden lige for dens Besaaning, let lukker Jorden saa meget op, at den udtorres, bliver knoldet og ubekvem, og dels bor Lerjord til Saaningen behandles færdig i den korte Tid, den ret er tjenlig dertil, men dette vanskeliggøres ikke lidt, naar Godningen forst udbringes med det samme; desuden kores Lerjord ogsaa let sammen hist og her under Godningens Udbringelse, endvidere klages der over, hvor man har en længere Transport af Godningen, ofte ad daarlige Veje, at den ikke kan over- kommes lige for Sædens Lægning, og endelig er det nødvendigt, navnlig da i ftørre Landbrug, at faa Arbejdet ja?tnit fordelt over hele Aaret, altsaa at benytte heldigt Vinter- fore til Godningens Udbringelse. Det maa indrommes, at man i Praksis mere eller mindre er nodt til at tage Hensyn til et eller flere af de nævnte Forhold og handle derefter, men saa maa man ogsaa finde sig i det Godningsspild i Marken, der kan folge deraf. Det er imidlertid bedst at undgaa dette, og hvem der kan overvinde de nævnte Banfleligheder, vil ubetinget faa sin Godning bedst udnyttet. Efterhaanden som man for Alvor gaar over til at opbevare Gsdningen godt, stræber man ogsaa ganske naturligt efter at kunne fore den ud saa nær som muligt til Sædens Lægning. Hovedvanfleligheden herved er at undgaa at gore Jorden ubekvem under Godningens Udbringelse og Ned- fældning; det bor man folgelig vare sig imod. Som Midler til at naa dette, maa for- uden personlig Erfaring nævnes, at Godningen ikke bor indeholde for megen Halm, eller at denne er skaaren i Hakkelse, at der godes oftere og i Regelen tyndere ad Gangen, at Godningen spredes rigtig fint samt fældes let ned. Jo mere leret og i jo flettere Drift Jorden er, des vanskeligere er det at fiimte gode lige til Sceden, og paa storre Ejendomme er det ogsaa betydelig vanskeligere at overkomme end paa mindre.