Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

494 Gydningen. Foreløbig vil man paa leret Jord neppe gaa ret meget bort fra at bringe God- ningen ud, længe for den besaas; men for at undgaa unodvendigt Godningsspild i Marken, maa det dog i hoj Grad anbefales, at den ikke bringes ud under Hel- og Halvbrakning for til Jordens ncestsidste Pløjning, og at den om Efteraaret bringes saa sent ud, som det nogenlunde kan lade sig gore, thi derved undgaas for en Del, at den omsættes stærkt inden Vinteren kommer; og i saa Fald vil Vandet ikke faa saa megen opløselig Gødning' navnlig da ikke Salpetersyre, at fore bort med sig. Og kan man ikke om Efteraaret fuldt staldgode hele det Stykke, hvori der stal være Roer næste Aar, maa det anbefales at man fordeler den Godning, man har, over hele Stykket og saa atter om Foraaret staldgoder hele Stykket, thi jo tyndere der godes om Efteraaret, des bedre kan Jorden fastholde de opløselige Godningsstoffer, og des mindre Spild fler der altsaa. Til hvilke Afgrsder der bor staldgodes. Selv paa simple Sandjorder, der saa slet som muligt holde fast paa Godningen og derfor bor godes ofte,' men sparsomt hver Gang, kan man ikke magte at gsde til alle Afgrsder hvert Aar, og endnu mindre magter man dette paa bedre Jorder. Kan man endda staldgode Jorden hvert 3dje eller 4de Aar, maa det anses for ret tilfreds- stillende. Fslgelig bliver det et Sporgsmaal, til hvilke Afgrsder Stald- godningen helst direkte bor anvendes. Som Regel bsr den selvfolgelig an- vendes til de Afgrsder, der fsrste Sommer formaa at udnytte den mest fuldstændigt, og paa Forhaand kan man gaa ud fra, at det kunne de Afgrsder, som dels have en lang Væksttid, dels have dybtgaaende Rodder og dels krceve megen Næring. Af Kornsorterne har kun Vintersæd en lang Væksttid, hvorfor der ogsaa bor staldgodes ordentlig dertil, mindst, naar Godningen bringes ud kort for dens Saaning men mere, naar det modsatte finder Sted. I forste Tilfælde vil - under i ovrigt de samme Forhold — 2 Læs Gødning kunne række lige saa langt og gore samme Virkning soni 3 Læs, der bringes ud sidst paa Vinteren eller om Foraaret under Jordens Hel- brakning. Til Vaarkorn bor der helst ikke godes umiddelbart, da det under dets korte Væksttid benytter Godningen mindre fuldstændigt og følgelig efterlader Stoffer, som Vandet kan fore bort i Vinterens Lob. Vaarkorn trives i det hele taget ogsaa bedst ester- en Forfrugt, hvortil der er staldgodet ordentlig. Naturligvis kunne disse Kornsorter benytte nylig tilfort Staldgodning, navnlig da Havren, og hvis den er Udlægskvrn og ikke folger efter Vintersæd eller Roer, kan det endog være meget heldigt at staldgode til den, fuldt saa meget dog for Græsmarkens Skyld som for Havrens. Vedvarende Græs og i det hele taget kloversrit, ældre Græs sætter saa megen Pris paa Staldgodning udfort i Vinterens Slutning og fint spredt, at det lønner sig udmærket at gode dertil naar man har fast Staldgodning tilovers til dette Brug; men dette er jo endnu saa sjældent, at der til Græs i Regelen kun godes med Ajle. Skont Bælgplanterne have dybtgaaende Rodder og tillige have Brug for megen Næring, sætte de kun meget ringe Pris paa nylig tilfort Staldgodning, formodentlig fordi de have Evne til at benytte det fri Kvælstof som Næring, og fordi de med deres dybtgaaende Rødder kunne optage en Mængde af de Godningsstoffer, Vandet har sort ned i Undergrunden. Kun undtagelsesvis bor der derfor staldgodes til disse Kulturplanter. Derimod sætte Foderroer og Kartofler i den Grad Pris paa Staldgodning, at der fortrinsvis bor anvendes rigeligt deraf til disse Kulturplanter, der ere meget graadige, have en lang Væksttid og et mægtigt Rodnet, der breder sig vidt omkring i Jorden. De formaa aabenbart at udnytte Staldgsdningen mere fuldstændig end nogen anden Afgrøde,