Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 495 og derfor bør der ogsaa godes stærkest dertil, betydelig stærkere end til Vintersæden og navnlig da end til Rugen. Det er ogsaa heldigt at staldgode til Grønfoder, fortrinsvis til Vikkehavre, der dyrkes i Brakfliftet. Vel har Grønfoderet kun en kort Vceksttid, men dels trives det godt ved Tilførsel af Staldgodning, og dels benytter det den lettest tilgængelige Del deraf, som ellers efter nogen Brak er udsat for om Efteraaret ikke fuldt at kunne optages af Vintersæden og i saa Fald c —- mere eller mindre vil gaa tabt ved Udvadskning. Det er 7 fint en Selvfølge, at der som Regel bor anvendes mere Stald- / / / ' godning til Grønfoder og Vintersæd i Forening end til denne ' / / alene, og det maa anbefales, at der staldgodes ret godt til 221 Moghakke Grønfoderet og atter, men sparsomt, til Vintersæden. Det vil let forstaas, at Betingelsen for ret at kunne anvende Stald- godningen til de Kultnrplanler, der bedst formaa at benytte den, er, at de dyrkes i ftørre Udstrækning eller med andre Ord, at Sædskiftet er vel ordnet og er tidssvarende. Foruden et helt Skifte med Vintersæd bsr det følgelig ogsaa indeholde et helt eller dog henimod et helt Skifte med Rodfrugter samt en Del dyrket Brak. — Det vil ligeledes let forstaas, at Staldgsdningens heldige Anvendelse ogsaa meget væsentlig betinges af, at Jorden er ordentlig ren og i det hele taget i god Drift. De anførte Regler for Staldgsdningens Anvendelse gælder nærmest fol- dens faste Del, enten den indeholder al Urinen eller kun en Brokdel deraf, men i Almindelighed gælde de ogsaa for Ajlens rette Benyttelse. Imidlertid er der saa megen Forstel paa fast Staldgsdning og Ajle, at de hver for sig dog bsr anvendes paa en noget forstellig Maade. Staldgsdningens Spredning og Nedflrldning. Til hvilken Tid end Gsdningen bringes nd, om den er frist eller har gæret, inde- holder lidt eller megen Strselse, bsr den Ubetinget spredes straks. Den er da lettest at sprede, medens den ved at ligge uspredt hen en Tid bliver mere sammenhængende. I ikke spredt Tilstand vil den tillige i mildere Vejr hnrtig komme i Gæring og da lide Tab af Ammoniak, og kommer der Regn, vil denne let vadste en Del af Gsdningen ned i Jorden, saa at der bliver godet for stærkt, hvor Bunkerne ligge. Dernæst bsr Gsdningen ogsaa spredes fint, fortrinsvis paa Sandjord, der kun taaler at blandes med en ringe HTh Mængde Gsduing ad Gangen, og naar der godes umiddelbart til I/ Afgroderne, thi i saa Fald er der ikke Lejlighed til under selve Nedfældningen at faa den jævnt fordelt i Jorden, og derfor maa 222. her bsdes herpaa ved at sprede den finere. En grovere Spredning L>pre egre bedre lade sig gøre, men er dog ikke at anbefale, hvor Gsd- ningen bringes Ud paa og i Jorden, længe før denne besaas; thi da bear- bejdes Jorden saa ofte forinden, at Gsdningen derved kan blive nogenlunde jævnt fordelt i den.