Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
495
og derfor bør der ogsaa godes stærkest dertil, betydelig stærkere end til Vintersæden og
navnlig da end til Rugen.
Det er ogsaa heldigt at staldgode til Grønfoder, fortrinsvis til Vikkehavre, der
dyrkes i Brakfliftet. Vel har Grønfoderet kun en kort Vceksttid, men dels trives det
godt ved Tilførsel af Staldgodning, og dels benytter det den lettest tilgængelige Del deraf,
som ellers efter nogen Brak er udsat for om Efteraaret
ikke fuldt at kunne optages af Vintersæden og i saa Fald c —-
mere eller mindre vil gaa tabt ved Udvadskning. Det er 7 fint
en Selvfølge, at der som Regel bor anvendes mere Stald- / / / '
godning til Grønfoder og Vintersæd i Forening end til denne ' / /
alene, og det maa anbefales, at der staldgodes ret godt til 221 Moghakke
Grønfoderet og atter, men sparsomt, til Vintersæden.
Det vil let forstaas, at Betingelsen for ret at kunne anvende Stald-
godningen til de Kultnrplanler, der bedst formaa at benytte den, er, at de
dyrkes i ftørre Udstrækning eller med andre Ord, at Sædskiftet er vel
ordnet og er tidssvarende. Foruden et helt Skifte med Vintersæd bsr
det følgelig ogsaa indeholde et helt eller dog henimod et helt Skifte med
Rodfrugter samt en Del dyrket Brak. — Det vil ligeledes let forstaas, at
Staldgsdningens heldige Anvendelse ogsaa meget væsentlig betinges af, at
Jorden er ordentlig ren og i det hele taget i god Drift.
De anførte Regler for Staldgsdningens Anvendelse gælder nærmest fol-
dens faste Del, enten den indeholder al Urinen eller kun en Brokdel
deraf, men i Almindelighed gælde de ogsaa for Ajlens rette Benyttelse.
Imidlertid er der saa megen Forstel paa fast Staldgsdning og Ajle, at de
hver for sig dog bsr anvendes paa en noget forstellig Maade.
Staldgsdningens Spredning og Nedflrldning. Til hvilken Tid
end Gsdningen bringes nd, om den er frist eller har gæret, inde-
holder lidt eller megen Strselse, bsr den Ubetinget spredes straks.
Den er da lettest at sprede, medens den ved at ligge uspredt hen
en Tid bliver mere sammenhængende. I ikke spredt Tilstand vil
den tillige i mildere Vejr hnrtig komme i Gæring og da lide
Tab af Ammoniak, og kommer der Regn, vil denne let vadste en
Del af Gsdningen ned i Jorden, saa at der bliver godet for stærkt,
hvor Bunkerne ligge. Dernæst bsr Gsdningen ogsaa spredes fint,
fortrinsvis paa Sandjord, der kun taaler at blandes med en ringe
HTh Mængde Gsduing ad Gangen, og naar der godes umiddelbart til
I/ Afgroderne, thi i saa Fald er der ikke Lejlighed til under selve
Nedfældningen at faa den jævnt fordelt i Jorden, og derfor maa
222. her bsdes herpaa ved at sprede den finere. En grovere Spredning
L>pre egre bedre lade sig gøre, men er dog ikke at anbefale, hvor Gsd-
ningen bringes Ud paa og i Jorden, længe før denne besaas; thi da bear-
bejdes Jorden saa ofte forinden, at Gsdningen derved kan blive nogenlunde
jævnt fordelt i den.