Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

496 (løbningen. Om Maaden, hvorpaa Gsdningen helst bor nedfældes, er der frem- deles delte Meninger. Man kan let enes om, at Nedfældningen bsr ste saa- ledes, at Gsdningen beskyttes vel imod Tab og dog kan Udnyttes mest fuld- stændig af Planterne, men i Praksis er det ofte vansteligt at afgøre, hvorledes man nnder de forstellige Forhold bsr forholde sig for at naa begge Dele. Som almindelig Regel gælder det, at i samme Grad, som der godes tyndt eller umiddelbart til Kultnrplanterne, bsr Gsdningen nedfældes let, thi i fsrste Tilfælde vilde den, ved at blandes med megen Jord, omsættes for langsomt, og i sidste flat den jo straks kunne afgive Plantenæring og fslgelig af den Grund være til Stede i Jordens Overflade. I begge Tilfælde vil Nedfæld- ning med Skrælleplov eller blot med Harve være heldigst. Man har imidlertid en ikke ringe Frygt for, at Gsdningen ved en saa ringe eller ufnld- stændig Nedfældning stal lide et ftørre Tab ved Fordampning af Ammoniak, og samme Frygt har man, naar Gsdningen i spredt Tilstand ligger en Tid, inden den nedfældes. Slet opbevaret Gsdning, der er en Del forraadnet og som Folge heraf er temmelig rig paa Ammoniak i fri Tilstand, er virkelig ogsaa udsat for at lide et kendeligt Tab under de nævnte Forhold, hvorfor den ogsaa helst bsr nedfældes straks og dækkes ordentlig. Derimod indeholder vel opbevaret, væsentlig frist Gsdning kun en ubetydelig Mængde fri Ammoniak, da stsrste Delen er til Stede i bunden eller absorberet Tilstand; den kan altsaa ikke fordampe. Denne Art Staldgodning, som jo faas under enhver god Opbevaring, lider folgelig intet Fordampningstab, der har praktist Betydning, ved at nedfældes ganste let eller ved at ligge Unedfældet en Tid, hvilket ogsaa ligefrem er godtgjort ved Forsog. Naar Gsdningen nedfældes ganske let eller maafle flet ikke (paa Græs), vil Regnen vadste dens oplsselige Del ned i Jorden, hvori den da fordeles Udmærket godt og med det samme kan benyttes af Planterne. At den Gsdning, der bliver tilbage efter saadanne Udvadsk- ninger, kommer til at se bleg og halmet nd, betyder intet, da de bortgaaede Stoffer ikke ere gaaede „i Luften", men ned i Jorden. Godes der tykt eller længe før Jorden besaas, bsr Regelen fslgelig være, at Gsdningen fældes dybere ned, d. e. blandes med en ftørre Mængde Jord, der kan hemme dens Gæring og fastholde dens Ammoniak. I den varme Tid af Aaret bsr Gsd- ningen helst fældes ned straks efter Spredningen, for at den ikke ved sin da ofte stærke Omsætning stal tabe for megen Ammoniak. . Staldgödningens Virkninger. Staldgodningen virker baade fysisk og kemisk, det fsrste ved at give Jorden bedre Egenstaber, det sidste ved at give Planterne Næring. Dens Virkninger i fsrst nævnte Retning flyldes alene dens Indhold af organist Stof, der dels ved sit Fyld og dels ved sin Gæring indvirker heldigt paa Jordens Egensiaber. Tilforsel af halmet Gsd- ning hindrer saaledes bindende og fugtig Jord i at falde helt sammen, hvor-