Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 Gødningsmidlerne. 497 ved den lettere torres og faar.en ftørre Varme. Torveblandet Godning virker i samme Retning, kun ikke saa kendeligt, og dette er GrUnden til, at halmrig, frist fyldende Godning foretrækkes paa de nævnte Jorder, der i hoj Grad vinde i Bekvemhed ved at blandes dermed. Under Gsdningens Gæring deri storner Jorden endnu mere, og den Porssitet, den faar herved, er baade varigere og billigere at flafse til Veje end den, der naas ved selve Jordens Bearbejdning. Til sandet Jord er halmet Gsdning derimod ikke heldig, da den er lss og tor nok af Naturen, medens torveblandet Gsdning paa denne Jord er fortrinlig, da den lakker den mindre op, gærer langsomt og tilforer rigelig Muld, der giver Jorden nogen Sammenhæng og forøget Evne til at bevare Fugtigheden. At den faste Staldgsdning er muldgivende, giver den en betydelig Værdi fremfor de fleste andre Slags Gsdninger, saaledes ogsaa over for Ajle, thi medens denne kun virker plantenærende, virker den faste Staldgsdning tillige ved den Muld, den giver, meget forbedrende paa Jorden i fysisk Henseende, saa den bliver mere mUldet, ftør og bekvem, hvilket ikke blot giver Plantersdderne god Evne til at brede og buste sig, men følgelig ogsaa Evne til at kunne benytte Gedrungen kraftigere. For saa vidt Stald- gsdningen uden at lide kendeligt Tab kan ligge spredt en Tid, for den ned- fældes, vil den paa bindende Jorder hindre denne i at Msrres og i at danne Skorpe, hvilket i Foraarstiden ofte kan være meget heldigt. Hvad dernæst Staldgsdningens plantenærende Virkninger angaar, er den selv i frist Tilstand rig paa tilgængelig Næring af alle Slags, men Mængden deraf er dog ftørre, jo mere omsat den er, inden den bydes Planterne. I Jord, som er i god Drift, omsættes den dog saa hllrtigt, at væsentlig frist Gsd- ning over for de fleste Kulturplanter giver tilgængelig Næring nok, naar der ellers godes tilstrækkeligt. Navnlig er dette Tilfældet, naar den inde- holder al eller en ftørre Del af Urinen, da dennes Kvælstofforbindelser meget hurtigt — vistnok fuldstændigt fsrste Sommer — omsættes til Salpetersyre i vel behandlet Jord, medens de faste Ekskrementers og Strselsens omsættes noget langsommere og en Del deraf ikke for i Lobet af flere Aar. Heraf folger, at Staldgodningen virker kraftigere til fsrste Afgrsde, jo mere Urin den indeholder. Naar det tilmed erindres, at den faste Gsdning er rig paa Fosforsyre, medens Urinen indeholder storste Delen af Kaliet, vil det let forstaas, at den Staldgsdning, der indeholder megen Urin, er mere alsidig i Indhold og rigere paa let tilgængelig Plantencering end den, der kun indeholder lidt Urin. Den fsrste Slags egner sig fortrinsvis til Roer og til Jord, der trænger til at blive sat „i Kraft", medens den sidste Slags egner sig bedre til Kornsorterne og til Jord, der allerede er i ordentlig Kraft. Urin- fattig Staldgsdning er mindre virksom eller „drivende" til Roer, end disse kræve for at komme i livlig Udvikling. For at bsde noget herpaa bsr man, naar Staldgodningen skal kores nd, vande den rigelig med Ajle, som da for Landmandsbogen II. 33 s