Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
497
ved den lettere torres og faar.en ftørre Varme. Torveblandet Godning virker
i samme Retning, kun ikke saa kendeligt, og dette er GrUnden til, at halmrig,
frist fyldende Godning foretrækkes paa de nævnte Jorder, der i hoj Grad
vinde i Bekvemhed ved at blandes dermed. Under Gsdningens Gæring deri
storner Jorden endnu mere, og den Porssitet, den faar herved, er baade
varigere og billigere at flafse til Veje end den, der naas ved selve Jordens
Bearbejdning. Til sandet Jord er halmet Gsdning derimod ikke heldig, da
den er lss og tor nok af Naturen, medens torveblandet Gsdning paa denne
Jord er fortrinlig, da den lakker den mindre op, gærer langsomt og tilforer
rigelig Muld, der giver Jorden nogen Sammenhæng og forøget Evne til at
bevare Fugtigheden. At den faste Staldgsdning er muldgivende, giver den
en betydelig Værdi fremfor de fleste andre Slags Gsdninger, saaledes ogsaa
over for Ajle, thi medens denne kun virker plantenærende, virker den faste
Staldgsdning tillige ved den Muld, den giver, meget forbedrende paa Jorden
i fysisk Henseende, saa den bliver mere mUldet, ftør og bekvem, hvilket ikke
blot giver Plantersdderne god Evne til at brede og buste sig, men følgelig
ogsaa Evne til at kunne benytte Gedrungen kraftigere. For saa vidt Stald-
gsdningen uden at lide kendeligt Tab kan ligge spredt en Tid, for den ned-
fældes, vil den paa bindende Jorder hindre denne i at Msrres og i at danne
Skorpe, hvilket i Foraarstiden ofte kan være meget heldigt.
Hvad dernæst Staldgsdningens plantenærende Virkninger angaar, er den
selv i frist Tilstand rig paa tilgængelig Næring af alle Slags, men Mængden
deraf er dog ftørre, jo mere omsat den er, inden den bydes Planterne. I Jord,
som er i god Drift, omsættes den dog saa hllrtigt, at væsentlig frist Gsd-
ning over for de fleste Kulturplanter giver tilgængelig Næring nok, naar
der ellers godes tilstrækkeligt. Navnlig er dette Tilfældet, naar den inde-
holder al eller en ftørre Del af Urinen, da dennes Kvælstofforbindelser meget
hurtigt — vistnok fuldstændigt fsrste Sommer — omsættes til Salpetersyre i
vel behandlet Jord, medens de faste Ekskrementers og Strselsens omsættes
noget langsommere og en Del deraf ikke for i Lobet af flere Aar. Heraf
folger, at Staldgodningen virker kraftigere til fsrste Afgrsde, jo mere Urin
den indeholder. Naar det tilmed erindres, at den faste Gsdning er rig paa
Fosforsyre, medens Urinen indeholder storste Delen af Kaliet, vil det let
forstaas, at den Staldgsdning, der indeholder megen Urin, er mere alsidig
i Indhold og rigere paa let tilgængelig Plantencering end den, der kun
indeholder lidt Urin. Den fsrste Slags egner sig fortrinsvis til Roer og til
Jord, der trænger til at blive sat „i Kraft", medens den sidste Slags egner
sig bedre til Kornsorterne og til Jord, der allerede er i ordentlig Kraft. Urin-
fattig Staldgsdning er mindre virksom eller „drivende" til Roer, end disse
kræve for at komme i livlig Udvikling. For at bsde noget herpaa bsr man,
naar Staldgodningen skal kores nd, vande den rigelig med Ajle, som da for
Landmandsbogen II. 33
s