Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

498 Gydningen. en Del folger med den, eller ogsaa bør der godes ekstra til Roerne med Ajle, Latrin eller Chilisalpeter; til Kartofler gælder det samme. I Forbindelse med den omtalte Forstel paa Staldgodningens Virkninger, efter som den indeholder megen eller lidt Urin, er der Anledning til at sporge, hvor vidt det er heldigst for dens Nyttevirkning, om den forste eller sidste Slags haves til Raadighed. Vi formaa ikke at sige noget bestemt i saa Henseende, men sammenholdes de praktiske Er- faringer, der haves derom, tro vi- de vise, at begge Slags Gødning kunne give et særdeles godt Resultat; adflilligt tyder endog paa, at Staldgodning, der deles i fast Gødning og en storre Mængde Ajle, naar begge Dele anvendes paa rette Maade, muligvis kan give et storre Udbytte, end naar det hele anvendes under eet. Vi maa dog over for alle Jorder, der trænge til at faa et forøget Indhold af Muld, meget anbefale, at der saa vidt muligt anvendes saa rigelig Tørvestrøelse, at der slet ingen Ajle kommer frem til selvstændig Anvendelse. Som allerede nævnt, omsættes den faste Staldgodning ikke fUldstændigt fsrste Sommer, den er indlemmet i Jorden, og det beror en Del paa dennes Beskaffenhed og Krlltnr, i hvilken Grad det sker, og ligeledes over Vejrliget forskellig Indflydelse derpaa. Det er følgelig ikke muligt at anføre alminde- lige Regler for dens Omsætning. Under normale Forhold kan man ventelig gaa ud fra, at c. 50 % af den omsættes og dels benyttes af Afgrsderne, dels fures bort af Vandet fsrste Aar, c. 25 % andet Aar, 10—15 % tredje Aar og Resten i de folgende. Forssg have i ovrigt vist, at Jord, der gsdes rigelig med Staldgodning, i Aarenes Lsb faa et voksende Indhold af tungt omsættelige Levninger deraf, bliver rigere og rigere paa „gammel Kraft". Ajlens Anvendelse. Da Ajlens Indhold af godende Stoffer tidligere er omtalt, stal her kun mindes om, at den indeholder let tilgængelige Plante- næringsstoffer af alle Slags, fortrinsvis dog Kali og Kvælstof- forbindelser. Da disse nde i Jorden meget hurtigt — om Sommeren i Lobet af nogle Uger — fuldstændig omsættes til Ammoniak og Salpetersyre, kommer Ajlen derved til at virke som en udpræget Kvcelstofgodning. Da den imidlertid knn anvendes i en forholdsvis ringe Mængde ad Gangen og ikke er mUldgivende, over den hverken ved sin Fyld eller ved sin Gæring nogen kendelig fysist Indflydelse paa Jorden, og for saa vidt kan den anvendes lige godt paa alle Slags Jorder. Det er altsaa alene ved dens plantencerende Virksomhed, den har Betydning. Men som en udpræget Kvcrlstofgsdning sver den ogsaa i den Henseende en særdeles kendelig Ind- flydelse paa de KultUrplanter, der sætte Pris paa den. Dens let tilgænge- lige Indhold af Kvælstof- og Kalincering virker nemlig „drivende" paa dem, saa de faa kraftige Rsdder, mange Blade og Stængler, stor Fylde og Frodighed. Som Fslge heraf egner Ajlen sig bedst til de Kulturplanter, der skulle give en ftor Mængde saftigt Foder, altsaa til Gr ces og andet Grsnfoder samt til Rodfrugter, dog ogsaa ganste godt til frsbcerende Græs- og Kornafgrsder, naar Lejesæd blot undgaas, derimod ikke til Bælg- planter, da disse ikke sætte Pris paa Kvælstofgsdning.