Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
501
Gødningsmidlerne.
henimod November, paa
Til
er Ajle ligeledes meget heldig;
bedre undgaas at faa Lejegræs,
ajlegode om
ellers ikke vil
om Foraaret,
Til Vaarkorn
maa helst bringes ud dertil i Oktober, da det saa
naar den fores ud dertil om Foraaret.
Til Kornsorter anvendes der sjældent Ajle, stont
maa den helst være fortyndet eller spredes tyndere end sædvanlig, og tillige bor den da
helst bringes ud sidst paa Dagen, for at den i Lobet af Natten kan synke noget i Jorden
og til Dels fortyndes af Dug, inden Solen fuldt kommer til at paavirke Planterne.
Anvendes den under de nævnte Forhold til Roer, bor den kun fordeles mellem Rækkerne
og straks fældes ned med Radrenser.
Sksnt Ajlen ved at bringes Ud i Vintertiden ofte kan give synlige og
gode Virkninger, navnlig hvor Jorden er leret og muldet, vise dog baade
Erfaringer og Forssg, at den som Regel lider et kendeligt Tab ved at
bringes ub paa denne Aarstid. Fra sidst i Oktober og til Vinterens Ophor
maa den derfor helst kunne opbevares i Ajlebeholderen, hvilket meget vel kan
lonne sig, naar Ajlen er kraftig, opbevares ordentlig og anvendes forstandig.
Hovedreglerne for dens Udbringelse ere ellers folgende: Den Ajle, der samles
i Lobel af Vinteren, bor i Foraarstiden anvendes paa Græsmarkerne;
den, der samles derefter og omtrent til midt i Juli, bsr helst benyttes til
Roerne og Udbringes efter deres Udtynding og egentlige Rensning, og
endelig anvendes den, der faas fra midt i Jnli til
Græsmarken.
Om Ajlens Anvendelse til Roer er der ikke videre at
bemærke; anderledes er det
med dens Benyttelse paa Græsmarken. Det afhænger nemlig meget af dennes Beskaffen-
hed, hvor vidt det er heldigt at føre den ud derpaa. Forste Aars Græsmark er
gerne rig paa Klover, men da denne kun tager ringe Nytte as Ajlen, medens Græs-
serne gøre det i høj Grad, vokse disse derved let saa hurtigt og stærkt til, at Kloveren
ligefrem hemmes i Udvikling, men dette er uheldigt, da den er en værdifuldere Foder-
plante og har en heldigere Indflydelse paa Scrdfolgen end Græsserne. Følgelig bor der
ikke ajlegodes til forste Aars Græsleje, medmindre det er særlig fattigt paa Klover. Der-
imod bor Ajlen anvendes til ældre og vedvarende Grcesleje, thi heri flulle Græsserne
saa godt som alene udfylde hele Pladsen, og ved Ajlens Hjælp ville de ogsaa kunne buske
sig og trives saa vel, at de kunne lykkes udmærket godt, alt under Forudsætning af, at
Jorden i Forvejen er i god Kraft, og at der findes en god Grcesblanding derpaa. Hvad
det sidste angaar, behover blot at anføres, at de Frøblandinger, Statskonsulent P. Nielsen
anbefaler til fleraarigt Græsleje, give Græsblandinger, der ganste fortrinligt egne sig
for Anvendelse af Ajle. — Til frobcerende Græsser
den
end
den kan gore god Nytte dertil.
Vintersæd, der folger efter dyrket Brak, kan det være heldigt at
Efteraaret, for den saas, nemlig naar man frygter for, at Vintersæden
kunne udvikle sig tilstrækkelig stærkt inden Vinteren; og staar den trykket
er Ajle ligeledes at anbefale til ben, naar den blot spredes tyndt nok.
egner den sig bedst til Havre og 6rd. Byg.
II. Hjcelpegsdninger.
Ved Docent T- Westermann.
Staldgodningen er her i Landet det egentlige Hovedgsdningsmiddel, og
om end et eller flere andre Gødningsmidler kllnne faa meget stor Betydning