Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
501 Gødningsmidlerne. henimod November, paa Til er Ajle ligeledes meget heldig; bedre undgaas at faa Lejegræs, ajlegode om ellers ikke vil om Foraaret, Til Vaarkorn maa helst bringes ud dertil i Oktober, da det saa naar den fores ud dertil om Foraaret. Til Kornsorter anvendes der sjældent Ajle, stont maa den helst være fortyndet eller spredes tyndere end sædvanlig, og tillige bor den da helst bringes ud sidst paa Dagen, for at den i Lobet af Natten kan synke noget i Jorden og til Dels fortyndes af Dug, inden Solen fuldt kommer til at paavirke Planterne. Anvendes den under de nævnte Forhold til Roer, bor den kun fordeles mellem Rækkerne og straks fældes ned med Radrenser. Sksnt Ajlen ved at bringes Ud i Vintertiden ofte kan give synlige og gode Virkninger, navnlig hvor Jorden er leret og muldet, vise dog baade Erfaringer og Forssg, at den som Regel lider et kendeligt Tab ved at bringes ub paa denne Aarstid. Fra sidst i Oktober og til Vinterens Ophor maa den derfor helst kunne opbevares i Ajlebeholderen, hvilket meget vel kan lonne sig, naar Ajlen er kraftig, opbevares ordentlig og anvendes forstandig. Hovedreglerne for dens Udbringelse ere ellers folgende: Den Ajle, der samles i Lobel af Vinteren, bor i Foraarstiden anvendes paa Græsmarkerne; den, der samles derefter og omtrent til midt i Juli, bsr helst benyttes til Roerne og Udbringes efter deres Udtynding og egentlige Rensning, og endelig anvendes den, der faas fra midt i Jnli til Græsmarken. Om Ajlens Anvendelse til Roer er der ikke videre at bemærke; anderledes er det med dens Benyttelse paa Græsmarken. Det afhænger nemlig meget af dennes Beskaffen- hed, hvor vidt det er heldigt at føre den ud derpaa. Forste Aars Græsmark er gerne rig paa Klover, men da denne kun tager ringe Nytte as Ajlen, medens Græs- serne gøre det i høj Grad, vokse disse derved let saa hurtigt og stærkt til, at Kloveren ligefrem hemmes i Udvikling, men dette er uheldigt, da den er en værdifuldere Foder- plante og har en heldigere Indflydelse paa Scrdfolgen end Græsserne. Følgelig bor der ikke ajlegodes til forste Aars Græsleje, medmindre det er særlig fattigt paa Klover. Der- imod bor Ajlen anvendes til ældre og vedvarende Grcesleje, thi heri flulle Græsserne saa godt som alene udfylde hele Pladsen, og ved Ajlens Hjælp ville de ogsaa kunne buske sig og trives saa vel, at de kunne lykkes udmærket godt, alt under Forudsætning af, at Jorden i Forvejen er i god Kraft, og at der findes en god Grcesblanding derpaa. Hvad det sidste angaar, behover blot at anføres, at de Frøblandinger, Statskonsulent P. Nielsen anbefaler til fleraarigt Græsleje, give Græsblandinger, der ganste fortrinligt egne sig for Anvendelse af Ajle. — Til frobcerende Græsser den end den kan gore god Nytte dertil. Vintersæd, der folger efter dyrket Brak, kan det være heldigt at Efteraaret, for den saas, nemlig naar man frygter for, at Vintersæden kunne udvikle sig tilstrækkelig stærkt inden Vinteren; og staar den trykket er Ajle ligeledes at anbefale til ben, naar den blot spredes tyndt nok. egner den sig bedst til Havre og 6rd. Byg. II. Hjcelpegsdninger. Ved Docent T- Westermann. Staldgodningen er her i Landet det egentlige Hovedgsdningsmiddel, og om end et eller flere andre Gødningsmidler kllnne faa meget stor Betydning