Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

502 Gydningen. og endog under særegne Forhold erstatte Staldgodningen, kunne de dog for Landet som Helhed og for det almindelige Agerbrug kun tjene som Supplement til denne. a. Grongodning Ved Grongodfkning forstaas Anvendelse af gronne, friste Planter eller Plantedele som Gsdning, og sædvanlig fler dette ved, at Planterne nedplojes paa Stedet, hvor de vokse. En lignende Benyttelse af gronne Afgrsder har man allerede kendt i Oldtiden hos Middelhavslandenes KultUrfolk. Formaalel med Grongödskning. Det kunde synes at være en mærkelig økonomi at dyrke Kulturplanter blot for at benytte dem som Gsdning for andre Planter, og i Virkeligheden kan denne Fremgangsmaade ogsaa fun under særegne Forhold betragtes som rentabel. Den vil' særlig være at anbefale paa magre, sandede Jorder, som trænge til Kvælstof og organist Stof, og som man desuden af en eller anden Grund har Vansielig- hed ved at forsyne med Staldgsdning. Paa saadan Jord er Rentetabet ved Benyttelsen af Grsngsdning ogsaa forholdsvis ringe, fordi man her kun kan vente mindre værdifulde Afgrsder, og Trangen til Brakbehandlmg, som sæd- vanlig beskæres ved Dyrkning af Planter til Grongodning, er her heller ikke saa stor som paa de bedre Jorder. DesUden kan den nsdvendige Bearbejd- ning gennemfares paa de lette Jorder trods ugunstige Vejrforhold (overvættes Tsrhed eller Fugtighed) i ganste anderledes Grad, end paa de svcere Jorder, og man kan derved lempe Bearbejdningen efter Forholdene. Hovedformaalet med Grsngsdfkningen er altsaa at berige Jorden med Kvælstof og organist Stof i saa kort Tid og i saa stort Omfang, som muligt, men samtidig hermed kunde man snfle at opnaa andre Fordele. Skal Jorden 6ære Grsngodningsafgrode i Eftersommeren efter Scedhssten eller i Brak- aaret, vil det vcere af færlig Vigtighed, at vedkommende Plante har en nogen- lunde hurtig Vcekst; i sidste Tilfælde tillige, at den egner sig for Radsaaning med stor Afstand mellem Rækkerne, saa at der let kan renses Under Væksten, og endelig, at den bestygger Jorden godt under den senere Udvikling, hvilket alt- sammen virker til, at Jorden efterlades i ren, flor Tilstand. Paa nogle Jorder kan det være af Betydning, at Grongsdningsplantens Rod har stor Evne til at bemægtige sig Næring af Mineralstofferne, paa andre, at Roden i det hele særlig tager sin Næring af dybere Lag. Dette gælder da baade om den Næring, der oprindelig er aflejret i disse Lag, og den, der efterhaanden er oploft af de svre Lag og sanken saa dybt ned med Regnvandet, at den er kommen uden for de KultUrplanters Omraade, som dyrkes i det normale Scedstifte. Under sidstnævnte Forhold er en hurtig RodUdvikling ogsaa af særlig Betydning. Paa rigere Jorder er en hurtig Udvikling af Betydning alene for at formindste Tab af Kvælstof ved Bort- flydning.