Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 503 Fcelles for alle Forhold er ønskeligheden af saa billigt Sædefrs, som muligt, altsaa i Almindelighed af store Planter med fmaa Fro, idet det nsdvendige Kvantum Udsæd pr. Arealenhed væsentlig afhænger af Forholdet mellem Froets og Plantens Storrelse. Valg as Planter til Grongödning. Alle de nævnte Hensyn tilfredsstilles ikke af nogen Planteart; det storter altid i en eller anden Retning, og det gælder da at vælge Planten med tilbsrligt Hensyn til de lokale Forhold. De vigtigste Grsngodningsplanter for danste Forhold ere de nojsomme og nogenlunde hllrtigt voksende Bælgplanter, saasom Lupin, Serradela, flere Arter af Vikke, Klover og klsveragtige Planter; under visse Forhold kunne ogsaa Planter af andre Familier, saasom Boghvede, gul Sennep og Raps finde Anvendelse. Foruden disse kunde anfsres en Mængde andre, og enkelte af vore almindelige KultUrplanter efterlade ved almindelig Dyrkning og Ind- hsstning af de sædvanlig benyttede Dele saa rige Rester i Rod, Stub og Blade, at Virkningen heraf paa den folgende Afgrsde svarer til en god Gron- gsdstning. Fremragende i den Retning er Rodklsver og flere Arter Rod- ftUgt, hvis Blade nedplsjes. For flere af de foran nævnte Planters Ved- kommende snfler man ogsaa almindelig at benytte Dele af Planten til Foder, hvorved man vinder et værdifuldt Vederlag for Afhugning og Transport, uden at den væsentligste Del af Plantenceringsstofserne tabes for Agerbruget; men der tabes herved over Halvdelen af det organifle Stof til Skade for Mulddannelsen. Lupin, Boghvede og Sennep kunne betragtes som Repræsentanter for 3 forstellige Grupper af Grsngodningsplanter, og der stal derfor anfores nogle Bemærkninger om disse Planters Dyrkning. Lupinen udmærker sig ved sin store Nojsomhed lige over for Jordbunden, sin kvælstofsamlende Evne, sit dybtgaaende Rodsystem med stor Bemcrgtigelsesevne lige over- for Plantencering i Mineralforbindelser og endelig ved den store Mængde organist Stof, den kan levere. Dette gælder for alle dyrkede Lupinarter eller Varieteter, men særlig kendt i den Retning er den gule Lupin (se Tavleni. Som Følge af disse vigtige Egen- flaber maa den gule Lupin foreløbig betragtes som en af vore vigtigste egentlige God- ningsplanter, der i Lobet af en Sommer er i Stand til under gunstige Forhold at levere over 400 Centner frist Plantemasse og over 200 Pund Kvælstof pr. Td. Land af den letteste, magreste Sandjord, vi bor dyrke som Ager. Den egner sig til Radsaaning paa om- trent 16 Tommers Afstand og kan altsaa let renses under Væksten. Af særlig Vigtighed for et heldigt Resultat af Lupindyrkmngen er, at Jorden indtil 8—10" Dybde forsynes vel med Kali og Fosforsyre, der her kan anvendes i billige Forbindelser, og desuden, at Froet ikke ved Saaningen nedbringes dybere end 1—1 Vs" Paa alm. Sandjord (se 1ste Afsnit S. 15 og 16). Blandt Lupinens Skyggesider som Grongodningsplante maa fremhæves, at Voksetiden er temmelig lang, og Froet temmelig dyrt, naar det sial kobes, idet man maa anvende 160—220 Pd. pr. Td. Land efter Saametvde, Spireevne m. m., og hyppig kan Spireevnen i Handelsfrøet endog være saa ringe, at man for at sikre sig maa anvende endnu mere. Disse Ulemper have hindret den mere almindelige Dyrkning af Lupinen i det nordlige Jyllands Sandegne, idet man almindelig er gaaet ud fra, at det