Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

504 (Støbningen. itfe kunde gaa an at saa den for Midten eller Slutningen as Maj og da ikke kunde avle modent Fro, men maatte forskaffe sig Scedefroet ved Indkod. Paalidelige Undersøgelser over Saatiden for Lupiner i Landets forflellige Egne fore- ligge endnu ikke, men efter foreløbige Prøver, Forf. ved Velvilje fra forflellige Landbrugere har ladet udfore, er der Grund til at antage, at Lupinen selv i de Egne af Landet, der ere mest udsatte for Nattefrost om Foraaret, som Regel vil kunne saas inden 1ste Maj. Under denne Forudsætning kan man flaffe sig billigere og bedre Fro ved Avl end ved Kob, opsamle mere Kvælstof end ved den almindelige Grongodningsmetode, hvor Plan- terne nedplojes under Blomstringen, og alligevel kan man naa at faa Rugen, der sædvanlig folger efter Lupinerne, saaet i rette Tid. Dette sker paa den Maade/at man afplukker de forst modnede Bælge, saa snart man simmer, at der er tilstrækkeligt Antal til at afgive Udsæd for et lignende Areal, og derefter straks plojer den ovrige Afgrøde ned. Dette kan sædvanlig ske i forste Halvdel af September Manned, og kniber det med Tiden for Rug- sædens Skyld, kan man godt tage Bælgene, naar Froene ere begyndte at blive spættede. Paa dette Tidspunkt ville de næsten have fuld Spireevne; men denne taber sig dog hur- tigere ved umodent end ved modent Fro, og man bor derfor helst vente med Plukningen, til Bælgene ere blevne brune, og Frøene nogenlunde faste. Ved Udbredning af de af- plukkede Bælge i det fri i Solen eller paa et tort Loft med godt Lufttræk ville de hurtig tørres. , At man ved denne Dyrkningsmaade opnaar betydelig ftørre Produktion af kvcel- stofholdig Plantenæring og af organist Stof, beror paa, at Lupinen netop i den sidste Periode af stn Udvikling forholdsvis hurtig forøger sin Beholdning af Kvælstof oq orgamfk Stof. 1 ' a Den blaa Lupin udmærker sig ved tidligere Modning og større Froudbytte end den gule og vrl maafle nogle Steder være at foretrække for denne. Særlig anbefales fra Udlandet en hvidfroet Varietet af den blaa Lupin. Boghveden udmærker sig som Grongodningsplante ved Nojsomhed lige over for jordbunden, ved hurtig Vækst og stor Masseproduktion. Den er imidlertid ikke kvælstof- samlende som Lupinen, er mere omtaalig lige over for Nattefrost end denne, oa Sæde- froet er ikke ganske billigt. Boghvede dyrkes ret almindelig uden Godning, men paa rent mager, fattig Hedesandjord bliver Afgrøden ogsaa ofte saa ringe, at hele Dyrkningen er ganske urentabel, og under saadanne Forhold maa man tilføre Baabe Kvælstof, Kali oa Fosforsyre i Staldgodning, Kompost eller Handelsgødning. Af de forflellige Varieteter passer den saakaldte „almindelige" Boghvede vistnok bedst paa de magreste Sandjorder, medens Solvboghvede paa noget bedre Jord giver ftørre Udbytte. Af Hensyn til Bog- hvedens Omtaalighed for Nattefrost foregaar Saaningen i de barske Egne af Landet (Jyllands Hedeegne) ikke for Slutningen af Maj Maaned, og der anvendes da efter Om- stændighederne 60—100 Pd. Fro pr. Td. Land. Udviklingen er saa hurtig, at Nedpløj- ning kan finde Sted i Begyndelsen af August, og der kan altsaa blive Tid til en lcenaere Henliggen af Jorden inden Rugsæden. 9 Gul Sennep udmærker sig særlig ved hurtig Bækst og ved, at der kræves et ringe Kvantum Fro hl Udsæd, 25—35 Pd. pr. Td. Land Denne Plante stiller derimod større Fordringer trk Jordbunden end de 2 andre og passer i det hele flet ikke paa ganfle fattig Landlord. Gul Sennep dyrkes da ogsaa til Grongodning med et noget andet Formaal end de 2 foran nævnte Planter, idet her Beslaglæggelsen af Jordens let opløselige Plante- ncerrng, saa at den ikke tabes ved Nedsivning af Vandet i Undergrunden, faar foroaet Betydnmg. Udviklingen er meget hurtig, idet Planten allerede 6—8 Uger ester Udsæden kan levere en meget betydelig Vægt af gron Plantemasse. Paa bedre Jorder er der af særlig Betydmng, at Grongodningsplanten hurtig kan bcflygge Jorden og kvæle Ukrudtet Denne Egenflab har Sennep, naar den lykkes vel, men Udviklingen trykkes ofte af Kulde