Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

510 (Støbningen. Materialet til Komposten kan vcere alt Affald, som indeholder Plante- ncering eller Stoffer, der ved Sonderdeling kunne afgive Plantencering. Selv- folgelig bor Affaldet ikke indeholde Plantegifter, i alt Fald ikke andre end saadanne, der let kimne gores ustadelige. Det vigtigste Affaldsmateriale stammer naturlig fra Dyre- og Planteriget; men ogsaa Mineralriget kan levere vigtige Bidrag. Som Eksempler paa almindeligt Kompostmateriale kan nævnes: Slagteriaffald, Ekskrementer, Fejeskarn, Murkalkbrokker, Oprensning fra Veje, Gaarde, Grøfter, Damme og Kloaker samt Torvejord og Muldjord. Desuden fremkommer i de forflellige Avlsbrug eller i deres Nærhed en Mangfoldighed af forflellige andre Stoffer, som ellers ikke benyttes, men som her finde nyttig Anvendelse. For at kunne blande og anvende disse Affalds- stoffer paa heldig Maade, har det Betydning at kende deres Indhold af Plantencering, og der anføres derfor omstaaende nogle Analyser efter Wolff, Stein, Jorgensen, Heiden o. ft. De dyriske Affaldsstoffer have, som Tabellen viser, storst Godningstxrrdi, idet de ere særlig rige paa det kostbare Kvælstof, og dette er for de flestes Vedkommende til Stede i en saadan Form, at det let kan omsættes til Plantencering. Særlig i Blod, Kod og Horndele (Klove, Haar o. desl.) findes meget Kvælstof, medens Knoglerne ere rige paa Fosforsyre (25—30 pCt.). Den væsentligste Del af sligt Materiale fremkommer som Slagteriaffald; men ved Ulykkestilfælde og Sygdom blive undertiden hele Kadavere af Husdyr disponible, og for saa vidt de ikke egne sig til Svinefsde eller Kogning af Scebe, er Godningsværdien stor nok til, at det kan lønne sig at partere dem i smaa Stykker til Kompostbunken. Det er en urimelig Odselhed, at der i Byerne spildes saa meget Slagteriaffald, som Tilfældet er, og navnlig gælder dette om Blodet, der har stor Godningsvcerdi og er let at anvende i flydende Tilstand eller opsamlet i Torvemel. Banfleligere er det at behandle Indvolde, Knogler og Klove, der maa findeles paa for- skellig Maade, og selv om dette ster meget omhyggeligt, ere Hornets Kvælstofforbindelser meget tungt omsættelige. Fiskeaffald repræsenterer mange Steder her i Landet en betydelig Godningsvcerdi, og ved Garverier, Limfabrikker o. desl. fremkommer ogsaa under- tiden Affald, som kan benyttes. Ekskrementer af koncentreret Sammensætning tjene sammen med andet kvcelstofrigt og let omsætteligt, dyrist Affald som Gceringsvoekker i Kompostbunken, idet de ved deres lette Sonderdelelighed rive de andre mere voluminøse og kemisk ligegyldige Stoffer med sig i Omsætningen. Særlig anvendes hertil mennestelige Ekskrementer og Fjerkræets Udtøm- melser, der fremkomme i saa ringe Mængde paa Landet, at de bedst behandles og opbevares i Blanding med andre Godningsemner. Hestegødning er fortrinlig som Gceringsvcekker. Planteaffald. Ved Oprensning paa Oplagspladser for Roer og andre Foderemner opsamles hyppig ret betydelige Mængder Affald; ved Lugning, Jordbehandling og Lade- arbejde vindes ogsaa en Del brugbart Materiale; men dette indeholder almindelig en Del Ukrudtsfrs, hvis Spireevne maa dræbes. Opfodres saadant „Smaafro" paa Svin, bor Spireevnen forst ødelægges ved Kogning; benyttes det ikke til Foder, bor man føge at bringe Froet til Spiring og derefter kvæle Spirerne ved Blanding med frist Hestegødning eller lignende, inden Materialet blandes i Kompostbunken. Ved vore udstrakte Kyster kunne samles betydelige Mængder opskyllede Dele af So- planter, der gaa under Fællesnavnet „Tang". Den overvejende Del bestaar af 2 i botanist Henseende væsentlig forflellige Planter, nemlig Blæretang, som horer under Brunalgerne, og Bcendeltang, som horer til Vandaksfamilien. Analysen viser egentlig kun ringe Forskel i disse 2 Planters Indhold af Plantenæring, men det er for Godsk- ningsojemed af Vigtighed, at Blceretang omsættes meget lettere end Bcendeltang. — Der-