Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 511 imod er Bændeltangen renligere til Strøelse, og begge Tangarter egne sig fortrinlig til Dækning af Is og Rodfrugt under Opbevaring. Man vil derfor hyppig benytte Tangen hertil og først anvende den til Gødning, naar den er bragt i en temmelig forraadnet Tilstand, men den er da ogsaa god til Kompostbunken. I nogle Landbrug vindes Tang i saa stor Mængde, at det bliver et Hovedgodningsmiddel, der anvendes ublandet direkte efter Gæring i Bunken ved Stranden. Oliekager have selvfølgelig langt ftørre Værdi til Foder end til Gødning, men undertiden fremkomme de paa Handelspladserne i fordærvet Tilstand, eller de indeholde fremmede Fro, som gore dem ustikkede til Foderbrug, saa at de maa sælges til en Pris, der svarer til Godningsvcerdien. Da denne er hoj, bor de kun blandes i fin, god Kom- post og forst findeles. Sod vindes sædvanlig kun i ringe Mængde. Den indeholder en væsentlig Del af Brændselets kvcelstofholdige Stoffer, der ikke frigøres som frit Kvælstof ved Forbrændingen, og anses desuden for virksom mod forskellige Plantefjender. Af Fabrikaffalb kan nævnes Gasvand, der indeholder ca. iy2 pCt. Kvælstof som Ammonsalt, Kalk fra Kali-Scrbesyderier, Sukkerfabrikker og Gasværker, Affald fra Lim- fabrikker, Garverier samt Fosfatgips fra Gødningsfabrikker. Gasvandet indeholder vel hyppig lidt Plantegift af organist Natur, men denne bliver tilstrækkelig let omsat ved god Kompostbehandling, naar Gasvandet ikke anvendes i for stor Mængde. Ved nogle Gas- værker anvendes Gasvandet til Fremstilling af svovlsurt Ammon. Aske har væsentlig forskellig Værdi som Godningsemne, eftersom der er benyttet mere eller mindre Træ til Brændsel, men den rene Tree afle, der er rig paa Kali, kan betales dyrere til Potastefabrikation end til Godning. Torveaste og Stenkulsaske vindes i langt ftørre Mængder, men indeholde kun lidt Plantencering. I Asken fra Hushold- ninger findes dog altid noget Kali fra Optændingsbrændet. Bejskrab indeholder ofte værdifulde Rester af Hestegødning, og paa Granitveje vil selve det sondermalede Vejmateriale levere en Del Kali. Foruden disse Stoffer af nogenlunde kendt Sammensætning kan der samles mang- foldige andre med hojt Indhold af Plantencering. Blandt saadanne, der undertiden frem- komme i ftørre Mængde, kan nævnes Dynd fra Ferstvandssoer, Damme, Voldgrave, Grofter og Slamkister. Saadant Materiale indeholder hyppig giftige Forbindelser af Svovl og Jærn og bor derfor ikke bringes sammen i store Bunker straks, men spredes ud i tyndere Lag, der eventuelt omstikkes og henligge et Aarstid for Udluftning og Gennemfrysning, inden det indlemmes i Kompostbunken. I de fleste Landbrug kan der samles meget store Mængder af god kvælstofrig Torvejord eller Muldjord. Torvejord, opgravet fra dybere Lag, bor, ligesom Dyndet, udluftes før Indblandingen i Kompost- bunken; men Muldjord fra overfladelige Lag kan straks anvendes, og hertil har man jo let Adgang i alle ikke rent magre og fattige Egne. Ved Gaardene findes altid Oplags- pladser, hvor Muldlaget uden Skade kan afgraves, og lejlighedsvis kan samles meget ved Anlæg af Veje og Grofter, ved Udgravning til Byggearbejder o. dsl. Ved Nedbrydning af gamle Bygninger fremkommer en Mængde Kalkbrokker, som have Betydning i visse Arter Kompost. Sammenfejning fra Gaardspladsen, Kokkenaffald o. dsl. indeholder hyppig betydeligt af Plantencering. Den saakaldte Dagrenovation, der samles i Byerne, bestaar til Dels heraf, men indeholder desuden saa mange uheldige Indblandinger, at den maa harpes og sorteres, inden den kan anvendes til Kompostberedmng. Kompostens Tilberedning retter sig til Dels efter Formaalet. Dette kan være at opsamle let omsættelige Affaldsstoffer, hvoraf Plante- næring, særlig Kvælstof, let tabes ved Sonderdelingen. Dette soges