Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

512 Gydningen. hindret ved Blanding med mere tungt omsætteligt, voluminost Materiale, som da tillige optager en Del af de værdifulde, luftformige eller flydende Ssnder- delingsprodukter. Som et Biformaal opnaar man da tillige, idet de koncen- trerede, let omsættelige Stoffer tjene som Gceringsvækker, at faa omsat Dele af de volnminose Stoffer til Plantenæring. Dette sidste kan ogsaa være Hovedformaalet, idet man lægger Vægt paa at anvende alt det gærings- vækkende Materiale, man disponerer over, for at producere saa megen, særlig kvælstofholdig Plantenæring, som muligt, af de Raastoffer, som man hyppig kan staffe i — praktisk taget — Ubegrænset Mængde. Dette vil navnlig være Formaalet, hvor man har store Arealer af torveagtige, mossede Enge eller vedvarende Græsmarker, hvortil bruges megen Kompost som Topgodning. Man benytter da her som Gceringsvækker store Mængder af Staldgodning, særlig Heste- og Faaregsdning. Ved Benyttelse af Svinegsdning paa rette Maade i Kompostbunken naar man at faa en Mængde Ukrudtsfro til at spire og at faa de unge Ukrudtsplanter dræbte, inden Komposten anvendes. Hvor Kom- postens Anvendelse, som her, er forud bestemt, bor man selvfolgelig ogsaa ved Valget af Stoffer til Indblanding saa vidt muligt tage Sigte paa den specielle Anvendelse. Man bsr saaledes benytte forholdsvis megen kalk- holdig, leret eller sandet Jord til Kompost for Moseenge, medens man kan anvende megen Hnmusjord (t. Eks. god Engmosejord) som Hovedbestanddel i BUnken, hvor denne er bestemt for let, sandet eller raa, muldfattig, leret Jord. I sidste Tilfælde bsr man ogsaa tilføre Kalk eller Mergel til Bunken for at mætte Syre i Mosejorden og fremme Nitrifikationen, thi det er jo ved flig Kompostberedning en væsentlig Opgave at flaffe de Betingelser til Veje, som begUnstige Omsætningen af de bundne, kvcelstofholdige Stoffer til salpetersurt Salt. Hvor der findes meget kvælstofrige Stoffer, hvis Kvælstof let gaar over i flygtige Forbindelser, vil Kalken selvfolgelig ogsaa fremstynde dette, og man bsr derfor altid sorge for, at Stoffer som Latringsdning, Hestegsdning, Filglegsdning, Blod o. dsl. ikke henligge i Umiddelbar Beroring med Kalken i de oberste Lag af Bunken, men dække slige Blandinger med fugtig Jord, som kan optage Ammoniak. Noget lignende, som her er nævnt om Kalk, gælder forstellige Slags Aste og andre Ingredienser, der indeholde stærke Baser. Jo mere koncentrerede, værdifulde og let omsættelige Stoffer man samler, desto mere nødvendigt er det altid at have en Plads parat til disse og i det Ojemed at have et storre Oplag af de voluminøse, tungt omsættelige Stoffer fordelte paa flere Bunker af forflellig Alder og Modenhed. Til Tider kan man jo samle storre Mængder af raat, ensidigt Materiale, t. Eks. Kalkbrokker eller raa Torveklumper, der ikke egne sig til Blan- ding med de kostbare, kvcelstofholdige Stoffer, for det er findelt og blandet med Materiale af anden Art. Billigst vil det dog selvfolgelig være allerede ved Sammenkorselen at blande det voluminøse Materiale (Muldjord, Dynd, Torv, Kalkbrokker, Mergel o. desl.) saaledes, at det kan opsamles lagvis med Gceringsmaterialet (Staldgodning, Latriugod- uiiig, Slagteriaffald o. desl.) og det maa da efterhaanden blandes bedre dermed ved Om- stikning. God Muldjord kan altid benyttes umiddelbart som Kompostjord, medens Ler-