Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Gødningsmidlerne. 513 mergel bør udluftes og derfor anbringes som overste Lag. For at faa saa lidt Arbejde som muligt med de voluminöse Stoffer vælges Tilberedningspladsen i Nærheden af Stedet, hvor Stofferne samles, eller hvor den færdige Kompostgodning flat anvendes, for saa vidt dette medfører nogen væsentlig Besparelse i Korsel; ellers har man jo bedre Tilsyn med Beredningen ved Gaarden og kan bedre foretage den som et Lejlighedsarbejde.- Dyngerne anlægges oste ved Sammenkorselen saaledes, at man kan kore op paa dem og nemt læsse af, derfor bekvemmest paa en svag Skraaning. Bunkernes Hojde kan være indtil en Snes Fod, sædvanlig gores de dog kun 8—12 Fod hoje. Indblanding af Gæringsmateriale foretages altsaa samtidig med Jordens Sammen- korsel eller med den Omstikning, hvorved det sammenksrte Blandingsgods omdannes til Kompostjord. Er Gceringsmaterialet indlemmet lagvis i Bunken ved dennes Sammen- korsel, maa der dog altid foretages en Omstikning, hvorved Bestanddelene blandes om- hyggeligt, og man benytter da Lejligheden til at tilføre noget mere Hestegødning ell. lign, til de Steder af Bunken, som eventuelt have facet for lidt. Er der tilfort tilstrækkeligt (Næringsmateriale, vil der snart indtrcede en Stigning af Temperaturen, og undersoger man Indholdet efter nogle Maaneders Forlob, vil man finde seje Smaaklumper af Ler, Mergel og Torvejord omdannede til en poros, stor Masse, der smuldrer som Havejord. Indtræder denne Forandring ikke, maa man helst foretage en ny Omstikning og samtidig tilføre mere Gæringsmateriale. Hvor vidt Bunken behøver at omstikkes mere end een Gang, og hvor hurtigt den fornodne Omsætning foregaar, beror væsentlig paa Materialets Art og Behandling, dets Fugtighed samt paa Aarstidens Varme; sædvanlig maa Kom- posten henligge et Aarstid efter Indblanding af Gceringsvækker. Til eventuelt at forøge Fugtigheden kan passende anvendes Ajle, hvorved man samtidig tilfører og opbevarer vigtig Plantenoering. Det maa dog bemærkes, at dette meget let kan overdrives, idet en stor Fugtighed Hemmer baade Salpeterdannelse og anden nyttig Omsætning, og man kan langt lettere i vort Klima faa Massen for fugtig end for tor. Anvendelsen bor aldrig finbe Sted, før det hele er blevet til en ganske ensartet, porss, smuldrende Masse, hvilket er det ydre Tegn paa, at Om- sætningen har naaet et passende Standpunkt. Er Komposten vel tilberedt, vil den indeholde betydelige Mængder Plantenæring i let optagelig Form og tillige kunne ove stor fysisk Virkning paa Jorden, naar Materialet har været valgt med tilbørligt Hensyn til den Jordart, hvor Godningen stal anvendes. I Almindelighed vil Komposten være at betragte som en temmelig alsidig Gsdning, men stnlde der være Grund tit i specielle Tilfælde at forudsætte ensidig Mangel af et eller andet Plantenæringsstof, kan dette jo ülfsres ved Handelsgødning i selve Bunken eller direkte paa Jorden. Som et alsidigt Gsdmngsmiddel med let oplsselig Plantenæring kan Komposten anvendes med Fordel paa mangfoldig Maade og i det hele næsten alle Vegne, hvor Stald- gsdning ellers benyttes. Fortrinligt egner Komposten sig til Topgodning paa Enge eller andre vedvarende Græsarealer, hvor den Udksres i Lobet af Vinteren eller det tidlige Foraar. Paa mossede Enge bringes Kompostgodst- ningen bedst i Forbindelse med en god Afvanding og en dygtig Gennem- harvning paa Frosten, naar 3—4" af det overste Lag er optøet, men Frost- laget endnu kan bære Trækdyrene. Den gamle Gronsvcer sonderrives fuld- stændig og blandes med Jorden, saa at det hele ser ud som en mørf Vælling, Landmandsbogen IL 3-1