Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

520 Gydningen. Foruden de egentlige Mineralier findes forstenede Ekskrementer (Koprolither) og Knogler af Forverdenens Dyr ophobede i betydelig Mængde i flere Lande, saaledes i Rusland, Tyskland, Böhmen, Frankrig og England. Guanofosfater kaldes tsrrede SsfUgleekskrementer, der ere opsamlede under saadanne Forhold, at de kvælstofholdige Forbindelser have kunnet nd- vadstes af Havvand eller Regn, og der er da væsentlig kun blevet fosforsur Kalk tilbage. Bekendte blandt disse ere Baker-Guano, Sombrero-Guano, Aruba-Guano og Curacao- Guano fra lave Der af tilsvarende Navne. Endvidere kan anføres Mejillones-Guano, der bærer Navn efter en fremspringende Klippe paa Kysten af Chili. Disse Guanosorter indeholde fra 30—40 pCt. Fosforsyre, sædvanlig i god Form. Særlig gælder dette Mejillones- og Baker-Guano, medens de andre ere stærkt omdannede i Tidens Lob og staa m. H. t. Oploselighed paa Overgangen til Mineralfosfaterne. Flere af Lejerne ere næsten tsmte, men der opdages jævnlig ny. Knoglerne af vore Husdyr indeholde sædvanlig 25—30 pCt. Fosfor- sure som sosforsUr Kalk. De raa Ben indeholde en betydelig Mængde Lim- substans (25—30 pCt.) og desuden Fedt, som hindrer Oplosningen i Jorden, men i Limen indeholdes en ikke ringe Mængde Kvælstof, sædvanlig svarende til 3—5 pCt. af Benenes Vægt. Til Godningsbrug findeles Knoglerne ved Stampning eller Malning, og da de paa Grund af den store Mængde Fedt og Limsubstans vanstelig opløses i Jorden, lader man undertiden det saaledes fremstillede, kornede Produkt inden Anvendelsen henligge et Par Maaneder i Bunker, der overgydes med Ajle og bækkes med Jord. Der indtræder da Forraadnelse i det organiske Stof, hvorved Oploseligheden forøges. Gæringen bør dog ikke drives for vidt, da der derved opstaar Tab af Kvælstof. I Fabrikkerne bleve Knoglerne tidligere dampkogte, hvorved de befriedes for Fedtet og bleve store og lette at male. Nu udtrækkes sædvanlig Fedtet ved Benzin; undertiden fjernes ogsaa Limen og sammen hermed den største Del af Kvælstoffet. Af de rensede stampede Ben anvendes hyppig en Del til Fremstilling af Benkul for Sukkerfabrikkerne, medens Benmel vindes som Biprodukt og benyttes til Godning. Indholdet af Fosforsyre i de forskellige Arter Benmel vil sædvanlig staa i omvendt Forhold til Mængden af Fedt, og saaledes i det almindelige Benmel andrage 16—21 pCt., i det dampkogte 20—24 pCt. og i det med Benzin behandlede 20—30 pCt. Vigtigt er det at sikre sig Garanti for Indholdet saavel af Kvælstof der kan gaa op til over 5 pCt., som af Fosforsyre, og desuden bor man paase, at Varen er tilstrækkelig findelt, hvilket har stor Indflydelse paa Virkningens Hurtighed. I Sydamerika benyttes Ben som Brændsel, og Benasken forsendes til Europa. Da det organifle Stof her er fuldstændig fjernet, stiger Mængden af Fosforsyre til ca. 40 pCt. Benkul benyttes i Sukkerfabrikkerne til Rensning af Sukkersaften, men ved gen- tagen Brug og Rensning falder en Del af til Godningsbrug. Benmel er temmelig tungt oploseligt og anvendes derfor under Forhold, hvor man onsker en varig Virkning, saaledes forlld for et fleraarigt Grces- leje paa let Jord. Mængden kan være ret betydelig uden Fare for væsentligt Tab, hvis Jorden ikke er af den allerletteste Art, og sædvanlig vil man an- vende 3—5 Centner pr. Td. Ld., hvilket jo svarer til et ret betydeligt Kvantum