Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Gødningsmidlerne. 521 Fosforsyre, som vil sve Virkning gennem flere Aar. Det bsr Udsaas om- hyggeligt og blandes godt med Plsjelaget. Benmel, som indeholder meget Kvælstof, blandes knn med de sverste 4—6" Jord, medens kvælstoffrit Ben- mel bringes dybere, saa at Planterodderne kunne træffe Næringen i de Lag, hvor de naturligt udbrede sig, og hvor en passende Fugtighed er forholdsvis sikker. Superfosfat. Medens Guanofosfater undertiden anvendes i naturlig Tilstand, og Knoglerne efter en Findeling, er dette kim undtagelsesvis Til- fældet med Mineralfosfaterne, fordi Fosforsyren i disse er alt for tungt op- lsselig. I Nærheden af Lejerne anvendes disse Fosfater vel hyppig, men man benytter da saa store Mængder, som der kun kan være Tale om ved kort Transport. Som Forhold, under hvilke der særlig flulde kunne ventes Virkning af de raa Mineralfosfater, maa nævnes nyopdyrket Mosejord; thi Humussyren og den store Mængde Kulsyre, der pro- duceres i saadan Jord, har en opløsende Virkning. Fosfatets Finhedsgrad spiller natur- ligvis ogsaa en væsentlig Rolle, og man har t. Eks. ved Forsog paa Mosejord sporet forholdsvis god Virkning af det findelte Fosfat, som optages fra Bunden af nogle amerikanfle Floder og sælges under Navn af „River-Fosfat". Alle de nævnte Raafosfater ere dog tungt oploselige, og dette beror paa, at Fosforsyren, som kan indgaa forsiellige kemisie Forbindelser med Kalk, her findes i den hmgeft oploselige Form, som kaldes Trebasisk, fosforsur Kalk. Denne kan imidlertid ændres ved Tilsætning af en Syre, der er stærkere end Fosforsyre og derfor kan flille denne fra Kalken. Man anvender hertil Svovlsyre, og det beror da paa Mængden af den Svovlsyre, man tilsætter, hvor megen Kalk man faar stilt fra Fosforsyren og omdannet til svovlstlr Kalk eller Gips. Ved at tilsætte saa megen Svovlsyre, at y3 af Kalken stilles fra Fosforsyren, faar man Tobasisk, fosforsur Kalk, som er noget lettere oplsselig end den trebasiste, men forøger man Svovlsyre- mængden til det dobbelte, saaledes at s/8 af den oprindelige Mængde Kalk skilles fra Fosforsyren, faar man Enbasisk, sur, fosforsur Kalk, som er den lettest oploselige Form. Den saaledes tilberedte Gsdning, der altsaa foruden Raafossatets Urenheder indeholder enbasisk, sur, fosforsur Kalk og Gips, kaldes Superfosfat. Efter Raafossatets Art faar da Superfosfatet Tilnavn, og efter Raafossatets Indhold af Fosforsyre veksler Superfosfatets sædvanlig mellem 10 og 20 pCt., dog kan man ogsaa ved særegen Fremgangs- maade fremstille saakaldet Dobbelt-SUperfosfat med ca. 40 pCt. Fosfor- syre. Superfosfatet bringes sædvanlig i Handelen som et brunligt Pulver og anvendes mest til hurtigt voksende, kostbare Planter og paa sværere Jorder. Paa Grund af den bekostelige Fremgangsmaade ved Tilberedningen er Fosforsyren i Superfosfatet temmelig dyr, og man soger derfor at erstatte det med billigere Gødnings- midler, hvor der ikke kræves særlig hurtig Virkning.