Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
521
Fosforsyre, som vil sve Virkning gennem flere Aar. Det bsr Udsaas om-
hyggeligt og blandes godt med Plsjelaget. Benmel, som indeholder meget
Kvælstof, blandes knn med de sverste 4—6" Jord, medens kvælstoffrit Ben-
mel bringes dybere, saa at Planterodderne kunne træffe Næringen i de Lag,
hvor de naturligt udbrede sig, og hvor en passende Fugtighed er forholdsvis
sikker.
Superfosfat. Medens Guanofosfater undertiden anvendes i naturlig
Tilstand, og Knoglerne efter en Findeling, er dette kim undtagelsesvis Til-
fældet med Mineralfosfaterne, fordi Fosforsyren i disse er alt for tungt op-
lsselig.
I Nærheden af Lejerne anvendes disse Fosfater vel hyppig, men man benytter da
saa store Mængder, som der kun kan være Tale om ved kort Transport. Som Forhold,
under hvilke der særlig flulde kunne ventes Virkning af de raa Mineralfosfater, maa
nævnes nyopdyrket Mosejord; thi Humussyren og den store Mængde Kulsyre, der pro-
duceres i saadan Jord, har en opløsende Virkning. Fosfatets Finhedsgrad spiller natur-
ligvis ogsaa en væsentlig Rolle, og man har t. Eks. ved Forsog paa Mosejord sporet
forholdsvis god Virkning af det findelte Fosfat, som optages fra Bunden af nogle
amerikanfle Floder og sælges under Navn af „River-Fosfat".
Alle de nævnte Raafosfater ere dog tungt oploselige, og dette beror
paa, at Fosforsyren, som kan indgaa forsiellige kemisie Forbindelser med
Kalk, her findes i den hmgeft oploselige Form, som kaldes Trebasisk,
fosforsur Kalk. Denne kan imidlertid ændres ved Tilsætning af en Syre,
der er stærkere end Fosforsyre og derfor kan flille denne fra Kalken. Man
anvender hertil Svovlsyre, og det beror da paa Mængden af den Svovlsyre,
man tilsætter, hvor megen Kalk man faar stilt fra Fosforsyren og omdannet
til svovlstlr Kalk eller Gips. Ved at tilsætte saa megen Svovlsyre, at y3 af
Kalken stilles fra Fosforsyren, faar man Tobasisk, fosforsur Kalk, som
er noget lettere oplsselig end den trebasiste, men forøger man Svovlsyre-
mængden til det dobbelte, saaledes at s/8 af den oprindelige Mængde Kalk
skilles fra Fosforsyren, faar man Enbasisk, sur, fosforsur Kalk, som er
den lettest oploselige Form. Den saaledes tilberedte Gsdning, der altsaa
foruden Raafossatets Urenheder indeholder enbasisk, sur, fosforsur Kalk og
Gips, kaldes Superfosfat. Efter Raafossatets Art faar da Superfosfatet
Tilnavn, og efter Raafossatets Indhold af Fosforsyre veksler Superfosfatets
sædvanlig mellem 10 og 20 pCt., dog kan man ogsaa ved særegen Fremgangs-
maade fremstille saakaldet Dobbelt-SUperfosfat med ca. 40 pCt. Fosfor-
syre.
Superfosfatet bringes sædvanlig i Handelen som et brunligt Pulver og
anvendes mest til hurtigt voksende, kostbare Planter og paa sværere Jorder.
Paa Grund af den bekostelige Fremgangsmaade ved Tilberedningen er Fosforsyren
i Superfosfatet temmelig dyr, og man soger derfor at erstatte det med billigere Gødnings-
midler, hvor der ikke kræves særlig hurtig Virkning.