Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
522
Gydningen.
Superfosfatet ndsaas gerne faa Uger fsr Sæden og bor paa de gode
lermllldede og kalkholdige Jorder blandes med hele Plovfnrens Jord ved
Plsjning og Harvning. Fosforsyren bindes nemlig let i saadanne Jorder,
Udbreder sig derfor vansteligt, og en væsentlig Del kan endog hurtig „gua
tilbage" til en tungere oplsselig Form. Anvendes Snperfosfatet Undtagelses-
vis paa lettere Jorder eller andre Jorder med ringe Absorptionsevne, kan
man indskrænke sig til at nedbringe det ved Skrcelplojning og Harvning eller
ved Harvning alene.
Baade til Scedarter, Rodfrugter og andre Planter finder Superfosfatet
udstrakt Anvendelse som Hjcelpegodning i Mængder, svarende til 30—60 Pd.
Fosforsyre pr. Td. Ld.; men man har dog ved intensiv Roedyrkning ogsaa
fundet Fordel ved at anvende langt mere, særlig i Forbindelse med Chili-
salpeter til Sukkerroer.
Endnu bor nævnes Superfosfatets Evne til at binde Ammoniakken, som udvikles i
Staldgodningen under Opbevaring i Moddingstedet. Hvor man ikke fra Fabrikkerne kan
faa Affaldsproduktet, Superfosfatgips, billigt til dette Brug, kan der være Anledning til
at blande det Superfosfat, man alligevel indkøber, i Møddingen, for saa vidt dette
nogenlunde lader sig forene med Anvendelsens Formaal.
Fældet, fosforsur Kalk iPræciPitat) fremstilles af Knogler som Biprodukt ved Lim-
fabrikation eller af Raafosfater, som indeholde megen kulsur Kalk, ved Oplosning i Salt-
syre og Tilsætning af Kalkmcelk til Oplosningen. Den væsentligste Mængde af Fosfor-
syre forekommer her som tobasifl Kalksalt, hvilket, som foran nævnt, er mindre let op-
løseligt end Superfosfatet og derfor maa anvendes med tilbørligt Hensyn hertil. Prceci-
pitatet bringes i Handelen som et hvidt, melagtigt Pulver, hvori Vcerdistoffet sædvanlig
er temmelig dyrt i Forhold til Oploseligheden.
Thomasstagge eller Thomasfosfat vindes som Biprodllkt ved Jcernets
Smeltning under stærk Tilfsrsel af Lnft, ved den saakaldte „Bessemerproces".
Fosfor, som findes i Jærnet og gør dette „koldskort", iltes ved nævnte Behandling
til Fosforsyre og fjernes i denne Form ved Tilsætning af Kalk, idet den fosforsure
Kalk svommer oven paa den smeltede Jcernmasse og hældes af. Den herved fremkomne,
størknede Slagge kaldes efter Fremgangsmaadens Opfinder, Englænderen Thomas, for
Thomasstagge og indeholder foruden nogle Urenheder, særlig Kiselsyre og Jærnilte,
fosforsur Kalk til Dels i ny, tidligere ukendte Forbindelser. Disse have faaet stor Be-
tydning for Agerbruget i de senere Aar, idet Fosforsyren heri er langt lettere opløselig
end i Mineralierne. For at kunne anvendes med Fordel maa den haarde, stenagtige
Slagge findeles til et stovfint Pulver, og det er af Vigtighed ved Jndkob at sikre sig
Garanti for et vist Kvantum „Finmel" o: Partikler saa fine, at de kunne gaa igennem
en Sigte med 0;1 Mm. Maskevidde.
Godt Thomasslaggemel fremtræder som et graat, stovfint Pulver og
leveres sædvanlig med Garanti for 17—20 pCt. Fosforsyre og 75—85 pCt.
Finmel. Indholdet af Fosforsyre kan dog variere fra 12—24 pCt., og der
findes desuden sædvanlig ca. 50 pCt. Kalk.
I de senere Aar ere Forfalskninger af Thomasslaggemelet med værdilost Lerjords-
fosfat paaviste, og man bor derfor sikre sig mod saadanne ved Garantier eller Handel
med absolut solide Handelshuse.