Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. Ilden Fosforsyre. Fig 228. 3. Kvælstof- og Fossorsyregodninger. Guano. Blandt de mest alsidige, koncentrerede Gsdninger hsre visse Gnanosorter, der bestaa af en indtorret Blanding af SofUgleekskrementer, 2 Dele Fosforsyre t Thomasslagge. Anv. Efteraar. Foraar. 1 Del Fosforsyre i Anv. Efteraar. Virkning paa en Sædart (Sommerrug) af Fosforsyre i Superfosfat og i Thomasslagge og anvendt til forflellige Tider. (Efter P. Wagner.) began store Fejl, og særlig er Thomasslaggen at anbefale paa Mos ej ord og let Sandjord, samt til Planter med stor Bemægtigelses- evne, saasom Klsver og andre Bælgplanter, medens Superfosfatet er at foretrække paa sværere Jord og til hurtigt voksende Planter. Thomasslagge udsaas Efteraar, Vinter eller tidligt Foraar og blandes omhyggeligt med Jorden i hele Plovfurens Dybde, thi denne Gsdning har ringe Evne til at udbrede sig. Til Enge anvendes 2—3 Centner aarlig, men paa raa Jorder benyttes sædvanlig betydeligt mere i de forste Aar ester Opdyrkningen. Thomasslagge benyttes hyppig i Forbindelse med Kainit paa Mvsejord og Sandjord, og det kan da anbefales at udsaa disse 2 Gødninger i Blanding, hvorved man hindrer, at Thomasslaggen stover, uren Blandingen maa foretages kort for Brugen for at hindre Klumpdannelse. Superfosfat. Uben Fosforsyre. Foraar. 523 Jfslge nyere Forssg er Fosforsyren i Thomasslaggemel langt lettere vploselig end Benmelets Fosforsyre, men staar tilbage for Superfosfatets. 1 Pd. Fosforsyre koster imidlertid kun omtrent halvt saa meget i Thomas- slagge som i Silperfosfat, og forndsættes det, at Planterne af Thomassiaggens Fosforsyre optage halvt saa meget som af SUperfosfatets i det fsrste Aar, har^manIaltsaa den resterende Halvdel gratis i Jorden for de folgende Af- groder. Det nævnte Forhold vil man sædvanlig kimne paareane Uden at