Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

524 Gpdningen. Rester af dode Fugle og forflellige Ssdyr. Saadanne Guanolag dannes paa mangfoldige Steder af Jordkloden, navnlig paa ubefolkede Smaaser, hvor Sofuglene Uforstyrrede kunne leve og Yngle, men knn de Gnanolag, der opsamles i det varme, regnlose Bælte og paa saa hojtliggende Steder, at Havvandet aldrig naar dem, ere rige baade paa Kvælstof og Fosforsyre. Den hurtige Jndtsrring og den vedvarende Mangel paa Fugtighed Hemmer her Omsætningen, men i fugtigt Klima, og især naar dette tillige er varmt, foregaar Ssnderdelingen hartigt, og de derved dannede kvælstofholdige For- bindelser forflygtige og udvadstes, saa at væsentlig kun fosforsur Kalk bliver tilbage. Blandt de bedste og mest bekendte Guanosorter horer Peru-Guano, som stammer fra Oer ved Peru og fra en Kyststrækning af denne Stat, og hvoraf navnlig i Aarene 1850—70 indførtes store Mængder til Europa. Denne Godning indeholdt med 15 pCt. Vand ca. 14 pCt. Kvælstof, omtrent lige saa megen Fosforsyre, et Par PCt Kali og en halv Snes pCt. Kalk. Senere ere Beholdningerne stærkt aftagne, og Indholdet af Kvælstof blevet ringere, men den indforte Guano bliver nu sædvanlig findelt og undertiden be- handlet med Svovlsyre, hvorved Gødningen kan leveres i en let opløselig, bekvem Form for Anvendelsen og med Garanti for et bestemt Indhold af Vcerdistoffer. En saadan Behandling begyndte dog allerede for henved 30 Aar siden med Guano, der var be- siadiget ved Sovand. Indførselen synes nu atter at tage til, vg der udbydes malet Peru- Guano med et Indhold af 7 pCt. Kvælstof, 14 pCt. Fosforsyre og 2—3 pCt. Kali samt en ringere Kvalitet med 4 pCt. Kvælstof, 20 pCt. Fosforsyre og 3—4 pCt. Kali. Kvæl- stoffet er væsentlig til Stede i Ammoniaksalt og i let sonderdelelige, organiske For- bindelser samt undertiden en mindre Mængde som Salpetersyre. Af Fosforsyren er om- trent Halvdelen i let opløselig Form, og det ovrige er fint fordelt i Gødningens organiske Stoffer og under saadanne kemiske Forhold, at ogsaa den forholdsvis hurtig bringes i tilgængelig Form for Planterne, naar ben kommer under gunstige Varme- og Fugtigheds- forhold. PerU-Gnano og lignende Gnanosorter fra det regnlose Bælte maa altsaa m. H. t. kemisi Sammensætning betragtes som temmelig alsidige Hjælpe- godninger, men for dem alle gælder dog, at Indholdet af Kali er meget ringe i Forhold til Mængden af Kvælstof og Fosforsyre, og selvfolgelig bliver Godningens Virkning væsentlig forflellig, eftersom Forholdet mellem Kvælstof og Fosforsyre er 1:1, 1:2 eller 1:5, som i de anførte Eks- empler. Med tilborligt Hensyn hertil maa Gsdningen takseres og anvendes, idet der altid maa tænkes paa et Tilflnd af Kali og til de ringere Sorter af Kvælstof, for saa vidt der ikke kan ventes tilstrækkeligt Forraad af disse Stoffer i Jorden efter vedkommende Plantes Behov. Under Forudsætning heraf finde disse Gsdninger fortrinsvis Anvendelse paa bedre Jorder i hoj Kultur og benyttes navnlig til graadige, værdifulde Planter som Roer og Scedarter, der ere taknemmelige for Kvælstof og Fosforsyre i let tilgængelig Form, men hvor man dog snster en nogenlunde varig Virkning igennem Sommeren. Mængden pr. Td. Ld. kan efter Plantens og Godningens Art samt Jordens Kraft andrage 2—4 Centner, som udsaas meget omhyggeligt