Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Godningsmidlerne.
525
om Foraaret for Saaning af Frset og blandes med Jorden i 6—8"
Dybde.
Fiske-Guano. Under dette Navn sælges de torrede og finmalede Rester
af forstellige Fist, hvoraf man har benyttet de ksdfulde Dele til Fsdemiddel.
Undertiden benyttes hele Fist eller andre Ssdyr eller Dele af saadanne
(t. Eks. Hvaler) til Fabrikation af Godning. Indholdet af Plantencering varierer
ret betydeligt efter det anvendte Materiale. Der kan saaledes findes 5—12 pCt.
Kvælstof og 3—16 pCt. Fosforsyre, medens Kalimængden sjældent over-
stiger 1 pCt.
Mest kendt her i Landet er Norsk Fiskeg uano, der væsentlig tilberedes af
Torst, som om Foraaret fistes i stor Mængde ved Lofoten. Der hersker da her en travl
Virksomhed med Fangst og foreløbig Tilberedning. Siderne tilberedes ved Saltning og
Torring, og desuden indvindes Tran og Rogn, medens Hoved, Indvolde og Hvirvelsøjle
tørres og findeles til Gødning. Indholdet andrager sædvanlig med ca. 4 pCt. Vand,
8—9 pCt. Kvælstof og 10—20 pCt. Fosforsyre.
I Fisteguanoen er Kvælstoffet i det væsentlige bnndet i organiske For-
bindelser, og Omsætningen heraf saavel som af Fosforsyre hemmes af den
store Mængde organisk Stof, særlig Fedt, som folger med. Denne Godning
virker derfor langsommere end PerU-Gnano med samme Kvantum Plante-
næring og anvendes i Overensstemmelse hermed, hvor man onfker at tilføre
Kvælstof og Fosforsyre i en ikke alt for let oplsselig Form, saaledes. til
Vintersæd om Efteraaret og i det hele paa lettere Jord. Forholdet imellem
Mængden af Kvælstof og Fosforsyre svarer jo ikke til vore almindelige
KultUrplanters Behov, men navnlig er der for lidt Kali, og hvor man an-
vender Fiskeguano som delvis Erstatning for Staldgodning, bor dette Stof
derfor sædvanlig, særlig paa sandet Jord, tilfores i et andet Godningsmiddel.
Poudrette, som tilberedes af Latringodning ved Tilsætning af Svovl-
syre og Jnddampning, indeholder med 14—16 pCt. Vand sædvanlig 6—7 pCt.
Kvælstof, væsentlig som svovlsurt Ammon og desuden ca 3 pCt. Fosforsyre
og et Par pCt. Kali, og denne Godning faar altsaa væsentlig Værdi ved
sit Indhold af Kvælstof. Efter Formen, hvori dette findes, og efter den
Maade, hvorpaa Godningen er fremstillet, maa denne anses for en hurtig
virkende Godning, navnlig paa porss, kalkholdig Jord.
Ved de store Slagterier i Syd-Amerika, hvor man tilvirker Kodekstrakt, vindes as
Kod, Knogler, Bindevæv m. nt. et Biprodukt ved Torring og Findeling, og dette bruges
i Handelen som Godning. Under Navn af Fray-Bentos-Guano har en saadan Gød-
ning været udbudt med et Indhold af 4—7 pCt. Kvælstof og 12—20 pCt. Fosforsyre.
Den maa m. H. t. Anvendelse og Virkning nærmest sammenstilles med Fiskeguano, men
er jo noget fattigere paa Kvælstof end denne.
4. Kaligodninger.
Vore gode, lermnldede Jorder ere hyppig saa rige paa Kali, at en
Tilfsrsel paa Forhaand maatte synes unsdvendig, men Forjog vise dog, at