Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

46 Træk of Plantelivet. Jordstykke, og som kun tager Sigte paa dette Jordstykkes Tarv. Paa denne Maade vil der altsaa kunne spares meget Arbejde, idet Resultaterne efter- haanden vise, hvilke Stationer der kunne skydes nd som overflødige. I Henhold til det tidligere anførte faa de bevægelige Markforsøg særlig Betydning ved saadanne Faktorer for Stofproduktionen, som hidrpre fra indre Egenskaber hos Planten (Varietetsforspg), medens t. Eks. Gpdningsforspg sjældent ville kunne give Resultater, der ere gyldige for ftørre Omraader. At udvikle dette paa en Udtømmende Maade vil her føre for vidt, og det er heller iffc Hvermands Sag at lede slige Forspg, da der kræves en betydelig Sag- knndskab for at drage de rette Grænser for Ordningen og de rette Slutninger af Resultaterne. Bed de stationere Markforsog føget man ved Gentagelse af de samme Forspg gennem en længere Aarrcekke paa samme Sted at udlede Love for Kulturen, idet visse Forstyrrelser og Uregelmæssigheder delvis udjcevnes ved den længere Aarrcekke. Denne Ordning finder bl. a. Anvendelse ved Scedskifte- forspg; den kræver, ligesom den foran nævnte, særlig sagkyndig Ledelse og met)fører temmelig stor Bekostning. Paa forskellige Forsøgsstationer anstilles Undersøgelser otier Stofprodllktion med naturlig Jordbund i Beholdere, og denne Metode er i nyere Tid udviklet paa en særegen Maade til Lpsning af Gpdningsspprgsmaal. C. Blomstring og Frugtdannelse. Hos Blomsterplanterne, hvortil næsten alle vore almindelige Kulturplanter hpre, findes Kønsorganerne indesluttede i et særegent Bladsystem, i Forening med hvilket de danne Blomsten. Den fuldstændige Blomst bestaar af Bloster, Stiv- blade og Frngtblade, af hvilke de sidste staa direkte i Forplantningens Tjeneste. Blosteret kan være sammensat af ensartede Blade, eller det kan bestaa af 2 væsentlig forskellige Dele (Fig. 19), nemlig Bægeret, der er grønt og væsent- lig tjener til Beskyttelse for Forplantningsbladene, samt Kronen, der har andre Former og foruden at beskytte Forplantningsbladene bl. a. hjælper til at hidlokke Insekter. Stivbladene repræsentere HankMsorganerne og bestaa hvert iscer af et traadformigt Skaft, Stpvtraaden, og en til Enden af denne befæstet Ud- videlse, Støvknappen. I Støvknappen findes en Mængde smaa Korn, støvkornene, der hvert iscer er beklædt med to Hinder, hvoraf den indre ved Befrugtningen Udvokser til et Rpr, Stpvrpret. Frugtbladene ere PlantensHUnkpnsorganer og bestaa af FrugtknUde og Ar, der sædvanlig ere forbundne ved et længere, rprformigt Organ, som kaldes Griffelen. Frugtknuden er den nedre tykkere Del, som senere bliver til den egentlige Frugt. Dm indeholder AE g g ene, som ved Frugtdannelsen Udvikles til Frp. Arret findes i Spidsen af Frugtknuden eller Griffelen og er