Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Blomstring og Frugtdannclsc. 47 let iagttages Fig. 19. En Rapsblomst, forstyrret, c, Dc 3 Bægerblade. Det 4dc skjult af Fruatbunden. p. De 4Kronblade, hvoraf de 2 bøjede ned for atviseForPlantnings- bladene. a. Støvdragerne, hvoraf 4lcrn- flcrc og 2 kortere, o. Frugtknuden. s. Arret. paa forskellig Maade indrettet til at opfange og fastholde Støvkornene; saa- ledes er det hos nogle Planter forsynet med lange Haar og afsondrer tillige hyppig en klæbrig Saft. Betingelsen for Frugtdannelse er, at der finder en Bestpvning og Befrugtning Sted. Bestøvningen bevrrkes ved, at Stpvknappene springe op, hvorved Stpvet frigøres, og en Del af det fpres da direkte ved den Kraft, hvormed det undertiden udslynges, over paa Arret, eller det fpres ved Vindens eller Insekters Hjælp videre om til andre Ar. Hos de Planter, der bestpves ved Binden, ere Arrene hyppig fjerformige og rage langt frem, og Stpvet udtpmmes i saa betydelig Mængde, at det ved en ftørre samlet Plantebestand danner en Sky over Planterne, hvilket t. Eks. paa en Rugmark. En saadan Bestøv- ning, hvor en Blomsts Ar bestpves med andre Blomsters Støt), kaldes Fremmed- bestpvning i Modsætning til Selvbestpv- ning, hvor Arret bestpves fra samme Blomst, og hvor denne derfor hyppig ikke aabner sig under Bestøvningen, saaledes som hos nogle Havre- og Bygvarieteter. Hos de Planter, hvor Fremmedbestøvning ved Insekter er al- mindelig, udmærke Blomsterne sig sædvanlig ved Vellugt, ved rigelig Afsondring af Hon- ning og ved livlige Farver. Nogle af vore Kulturplanter kræve Fremmedbestøvning for at opnaa normal Udvikling af Frugten; hos an- dre synes bcegge Bestpvningsmaader at med- føre lige godt Resultat; men i det hele findes i NaMren forskellige Indretninger sigtende til at begunstige Fremmedbestøvning, saaledes for- skellig Udvikling af de to Arter Kønsorganer i samme Blomst, eller Udvikling as disse til for- skellig Tid. Har et Stpvkorn paa en eller anden Maade naaet Arret, og Forholdene i øvrigt ere gunstige, Udvokser efter nogen Tid Jnderhinden til Støvrøret, som under stadig Bcekst trænger gennem Aab- ningen i Griffelen, hvor en saadan findes, ned i Frugtknuden til et Mg. Det trænger ind i LEgget, hvoraf en Del, Mg cell en, befrugtes og danner Kimen i Frpet, medens Frphvide og Frpskal opstaa af Mggets andre Dele. (Fig. 20.) En Krysning eller Fremmedbefrugtning siges sædvanlig at have fundet Sted, hvis Stpvkornet stammer fra en anden Blomst enb Wgget; men undertiden bruges denne Betegnelse kun for en Befrugtning, ved hvilken Stpv- kornet stammer fra en anden Plante. Passende Temperatur, Fugtighed og Bevægelse i Lasten ere af stor Be-