Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 529 paa Tobakkens Kvalitet. Paa den anden Side maa man forudsætte, at de store Mængder as Natrium og Magnium, som findes i flere af de raa Bjærgprodukter, kunne gøre Skade, naar de tilføres i Overmaal; men i passende Mængde kunne de ove en gunstig Indflydelse under mange Forhold, idet Magnesia er et nødvendigt Plantenceringsstof, og Natron boabe kan virke opløsende paa Vcerdistoffers Forbindelser og tillige hindre Luksusoptagelse af Kali. Skønt man, saa vidt vides, aldrig har søgt Forklaringen ad den Vej, maa de nævnte Indblandinger og særlig den store Mængde Kogsalt (Klornatrium) tilflrives en væsentlig Rolle i Kainitens Evne til at hemme Staldgodmngens Sonderdeling eller „Sammenbrænding" under Opbevaringen og dermed tillige det beklagelig store Tab af Kvælstof, som derved almindelig finder Sted i vore Møddinger. Dette kan let andrage en Værdi af en halv Snes Kroner aarlig pr. 1OOO Pd. Levendevcegt af Besætningen og kan næsten helt undgaas ved Brugen af 1—2 Pd. Kainit daglig for sammeLevende- vcegt. Der er derfor al Anledning til at benytte Kainit til Jndstroning i Grebningen eller i Møddingen paa alle Gaarde med lette sandmuldede Jorder. Ester alt, hvad der foreligger, maa man antage, at den Mængde Kvælstof, der tilbageholdes, har lige saa stor Værdi, som den til Indblanding nødvendige Mængde Kainit, og man har altsaa i denne helt gratis et Gødningsstof, som der trænges Haardt til paa slige Jorder. Og hertil kommer endnu, at Indblandingen af Kainit ligeledes Hemmer Tab af Staldgod- ningens muldgivende, organiske Stoffer, hvilke der ogsaa er særlig Trang til paa lette, sandede Jorder for at bevare Fugtigheden. Ogsaa i den Retning maa Kainiten for ovrigt tilflrives en gavnlig, direkte Indflydelse, idet den med Bestanddele i Jorden danner Forbindelser, som opsuge Luftens Fugtighed. Ved Jndstroning i Grebningen eller i Godningsstalde bor Kainiten bækkes med lidt Halm, Avner eller Tørvestrøelse, da Dyrenes Klove ikke taale vedvarende, umiddelbar Berøring med den. Mængden af Kaligsdning, man bsr anvende paa de forflellige Jorder og til de forftellige KUltUrplanter, maa afgsres ved Beregning af de for- ventede Afgrsders Indhold af Kali (se Tabellen i fsrste Afsnit S. 26) i Forbindelse med lokale Markforsog, idet man dog selvfslgelig paa Forhaand maa vide noget baade om sin Jords Egenskaber og om vedkommende Plante- arts Forhold til Gsdningen. Den rentable Mængde vil Under de mange forstellige Forhold kunne veksle mellem 25 og 150 Pd Kali, svarende til 2—12 Centner Kainit at anvende pr. Td. Ld. paa een Gang, sædvanlig anvendes 4—8 Centner. Kali er dog saa billigt sammenlignet med Fosforsyre og navnlig Kvælstof i Handels- gødninger, at Udgiften ikke bliver urimelig. Sædvanlig sælges her et Pd. Kali for 16—23 Øre; ved Staßfurt for 6—16 Ore; den lave Pris dog uden Emballage. Sædvanlig vil Kaligsdning være at anvende i Forbindelse med Fosfor- syre, og man maa altid sikre sig, at eventnel Uvirksomhed ikke styldes Mangel paa Fosforsyre i JordbUnden. Endvidere er det af Vigtighed, hvor man tilforer store Mængder Kainit, at Jorden indeholder tilstrækkelig Kalk til at binde den Syre, som eventuelt findes i Jorden, og den, som opstaar ved Kainitens Oplosning og Omsætning, og man maa derfor tilføre Kalk eller Mergel, hvor Jorden er kalkfattig. Ogsaa af denne Grnnd er Thomasslagge en heldig Form for Tilfmsel af Fosforsyre sammen med Landmandsbogen II. 35