Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
530 Gpdmngen. Kainit paa de kalkfattige Sandjorder og Mosej order; thi Thomasslaggen indeholder, som tidligere anført, ca. 50 pCt., hvoraf omtrent x/3 er frit. Tiden for Anvendelsen retter sig væsentlig efter Formen og Mængden, hvori Kaliet gives, samt desllden efter Jordens og vedkommende Plantes Art. Kainiten og de andre klorholdige Salte anvendes sædvanlig om Efteraaret eller i det tidlige Foraar og ikke Umiddelbart før Udsæden af Frs, da en koncentreret Oplosning siader de spirende Plan-ter. Særlig mfkeligt er det ogsaa at give Godningen Tid til at Udbrede sig i Jorden, hvor man anvender ftørre Mængde, og til Planter som Sllkkerroer og Kartofler. Virkningen er ikke langvarig, navnlig ikke paa de Jorder — Sandjorder og Mosejorder — hvor man anvender mest Kali, da disse have ringe Absorptionsevne, og man kan der sædvanlig ikke gore Regning paa nogen meget stor Eftervirkning ud over det forste Aar. Paa Lerjorder absorberes Kaliet stærkt, og her kan man vente længere Virkning. Udsaaningen af Kainit og andre Salte er ofte temmelig besværlig. Godningen leveres i kornet Tilstand; men Kainiten er tilbojelig til at klllmpe sammen under Forsendelse og Henliggen. Den leveres derfor paa For- langende blandet med et Par Procent Tsrvemel for at undgaa dette og lette Udsaaningen. Efter denne nedbringes Saltet ved Plsjning og blandes ved Harvning straks eller senere med Jorden i fult) Plovfures Dybde. Paa Enge maa man jo indskrænke sig til Harvning, og ofte maa denne ogsaa Undlades. Foruden de nævnte Handelsgødninger findes en Mængde andre, som opstaa ved Blanding af de mest ensidige, til Dels med det Formaal at kunne byde Landmanden et Gødningsmiddel, som han kan anvende nben at gore sig Besvær med Beregninger og Undersøgelser, idet man forudsætter, at i alt Fald et af Værdistofferne vil vise sig virksomt. Bortset fra, at Landmanden herved udelukkes fra at prove sin Jords Trang til hvert enkelt Stof, hvilket er Betingelsen for okonomist Anvendelse, ere saadanne Blan- dinger sædvanlig ikke at anbefale alene af Hensyn til, at de ere forholdsvis dyre. e. Ensidige, indirekte Godnmgsmidler. Gsdningsmidlerne i den foregaaende Gruppe kaldte vi „direkte", fordi de væsentligst virke ved at afgive Næring for KnltUrplanterne, medens disse kaldes indirekte, fordi deres væsentligste Virkning bestaar i at gøre andre Næringsstoffer end dem, de selv indeholde, tilgængelige for Planterne, og desuden tjene nogle af dem til at forbedre Jordens fysifle Tilstand. Ved Siden af disse Virkninger tilføre de ogsaa Planterne direkte Næring, men hvor nsdvendigt dette end kan være, sættes det dog kun i 2den Række som