Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
530
Gpdmngen.
Kainit paa de kalkfattige Sandjorder og Mosej order; thi Thomasslaggen
indeholder, som tidligere anført, ca. 50 pCt., hvoraf omtrent x/3 er frit.
Tiden for Anvendelsen retter sig væsentlig efter Formen og Mængden,
hvori Kaliet gives, samt desllden efter Jordens og vedkommende Plantes Art.
Kainiten og de andre klorholdige Salte anvendes sædvanlig om Efteraaret
eller i det tidlige Foraar og ikke Umiddelbart før Udsæden af Frs, da en
koncentreret Oplosning siader de spirende Plan-ter. Særlig mfkeligt er det
ogsaa at give Godningen Tid til at Udbrede sig i Jorden, hvor man anvender
ftørre Mængde, og til Planter som Sllkkerroer og Kartofler. Virkningen er
ikke langvarig, navnlig ikke paa de Jorder — Sandjorder og Mosejorder —
hvor man anvender mest Kali, da disse have ringe Absorptionsevne, og man
kan der sædvanlig ikke gore Regning paa nogen meget stor Eftervirkning ud
over det forste Aar. Paa Lerjorder absorberes Kaliet stærkt, og her kan man
vente længere Virkning.
Udsaaningen af Kainit og andre Salte er ofte temmelig besværlig.
Godningen leveres i kornet Tilstand; men Kainiten er tilbojelig til at klllmpe
sammen under Forsendelse og Henliggen. Den leveres derfor paa For-
langende blandet med et Par Procent Tsrvemel for at undgaa dette og
lette Udsaaningen. Efter denne nedbringes Saltet ved Plsjning og blandes
ved Harvning straks eller senere med Jorden i fult) Plovfures Dybde. Paa
Enge maa man jo indskrænke sig til Harvning, og ofte maa denne ogsaa
Undlades.
Foruden de nævnte Handelsgødninger findes en Mængde andre, som opstaa ved
Blanding af de mest ensidige, til Dels med det Formaal at kunne byde Landmanden et
Gødningsmiddel, som han kan anvende nben at gore sig Besvær med Beregninger og
Undersøgelser, idet man forudsætter, at i alt Fald et af Værdistofferne vil vise sig
virksomt. Bortset fra, at Landmanden herved udelukkes fra at prove sin Jords Trang
til hvert enkelt Stof, hvilket er Betingelsen for okonomist Anvendelse, ere saadanne Blan-
dinger sædvanlig ikke at anbefale alene af Hensyn til, at de ere forholdsvis dyre.
e. Ensidige, indirekte Godnmgsmidler.
Gsdningsmidlerne i den foregaaende Gruppe kaldte vi „direkte", fordi de
væsentligst virke ved at afgive Næring for KnltUrplanterne, medens disse
kaldes indirekte, fordi deres væsentligste Virkning bestaar i at gøre andre
Næringsstoffer end dem, de selv indeholde, tilgængelige for Planterne, og
desuden tjene nogle af dem til at forbedre Jordens fysifle Tilstand. Ved
Siden af disse Virkninger tilføre de ogsaa Planterne direkte Næring, men
hvor nsdvendigt dette end kan være, sættes det dog kun i 2den Række som