Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Gødningsmidlerne. 531 Formaal for Anvendelsen i Betragtning af den ringe Mængde, der kræves hertil i Sammenligning med de Kvantiteter, man sædvanlig maa anse det for rentabelt at anvende. Flere af de herhen horende Gsdninger kunne med lige saa stor Ret som flere af de foran nævnte kaldes knnstige eller Handels- godninger. 1. Kalk og Mergel. Kalken forekommer sædvanlig som kulsur Kalk og findes under for- skellige Former aflejret i Uhyre Mængde paa flere Steder her i Landet (se 1ste Afsnit S. 50 o. flg.). Ved Brænding af den knlsure Kalk uddrives Kulsyren i Luftform, og man faar da tilbage „Brændt Kalk" eller „ZEtskalk". I den rene, kulsllre Kalk indeholdes 44 pCt. Kulsyre, og ved fuldstændig Brænding finder der altsaa et tilsvarende Vægttab Sted, men Svindet bliver selvfslgelig mindre, naar Materialet er forurenet med Sand, Ler o. desl., eller naar Brændingen er Ufuldstændig. Findes Indblandingerne i saadan Mængde, at de give Materialet sit Prceg, kaldes dette Mergel, og denne Benævnelse anvendes almindelig for alle Blandinger af Jord og Kalksalt, hvori dette forekommer fint fordelt og i Mængde af mindst en halv Snes Procent. Virkningen af Kalktilfsrsel kan være direkte og indirekte. Som nødvendigt Plantenceringsstof over Kalken direkte Virkning paa Kulturplanterne, og navnlig forskellige Bælgplanter ynde megen Kalk i Jorden. Sædvanlig findes der dog for dette Formaal tilstrækkeligt af Kalk i vore bedre Jorder, men de lette Sand- jorder og særlig Hojmosejorderne ere fattige derpaa. — I al Almindelighed maa Kalkens indirekte Virkninger tillægges störst Betydning. Den fremskynder saaledes Om- sætning af Humusstofferne og de deri indesluttede kvcelstofholdige For- bindelser saaledes, at disse blive tilgængelige for Planterne. Paa raa, svampet Sphagnummose bevirker den stærke Sønderdeling, som Kalken foranlediger, en tættere, mere jordagtig Struktur, som i flere Henseender frembyder forbedrede fysifle Forhold for Kulturplanternes Spiring og senere Udvikling. Ved denne Sønderdeling af organist Stof i Jorden dannes en Mængde Kulsyre, som optages af det nedsivende Regnvand, hvorved dette virker stærkere opløsende paa mineralske Forbindelser, saa at Næringsstoffer frigøres. Kalken bevirker ogsaa paa anden Maade, at mineralfle Nærings- stoffer frigøres, idet den indtræder i disses Plads i forflellige sammensatte Mineralier. Frigørelsen af kvcelstofholdig Plantenæring staar i Forbindelse med den ofte omtalte Salpeterdannelse (Nitrifikation), og Kalken spiller ogsaa her en vigtig Rolle, især paa de lave, fure, humusrige Jorder, idet den matter Syren og staffer den for Salpetersyrebakterierne heldige kemifle Reaktion i Jorden. Kalkens Mætning af Syre i Jorden kan ogsaa direkte vcere gavnlig eller endog nødvendig for Kulturplanternes Trivsel; et Overmaal af Humussyre virker fiadeligt, og den fri Svovlsyre, som hyppig opstaar af Forbindelser af Svovl og Jcern, navnlig paa Humusjorder, der nylig ere befriede for stadeligt Vand og udsatte for Luftens Paa- virkning, virker dræbende selv i temmelig ringe Mængde. Kalken vil desuden her be- virke, at det svovlsure Jærnforilte, som opstaar af Svovljcernet og i ftørre Mængde virker som Plantegift, omdannes til Jcerntveilte og svovlsur Kalk, idet Kalken tager