Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
531
Formaal for Anvendelsen i Betragtning af den ringe Mængde, der kræves
hertil i Sammenligning med de Kvantiteter, man sædvanlig maa anse det
for rentabelt at anvende. Flere af de herhen horende Gsdninger kunne med
lige saa stor Ret som flere af de foran nævnte kaldes knnstige eller Handels-
godninger.
1. Kalk og Mergel.
Kalken forekommer sædvanlig som kulsur Kalk og findes under for-
skellige Former aflejret i Uhyre Mængde paa flere Steder her i Landet (se
1ste Afsnit S. 50 o. flg.). Ved Brænding af den knlsure Kalk uddrives
Kulsyren i Luftform, og man faar da tilbage „Brændt Kalk" eller „ZEtskalk".
I den rene, kulsllre Kalk indeholdes 44 pCt. Kulsyre, og ved fuldstændig
Brænding finder der altsaa et tilsvarende Vægttab Sted, men Svindet bliver
selvfslgelig mindre, naar Materialet er forurenet med Sand, Ler o. desl.,
eller naar Brændingen er Ufuldstændig. Findes Indblandingerne i saadan
Mængde, at de give Materialet sit Prceg, kaldes dette Mergel, og denne
Benævnelse anvendes almindelig for alle Blandinger af Jord og Kalksalt,
hvori dette forekommer fint fordelt og i Mængde af mindst en halv Snes
Procent.
Virkningen af Kalktilfsrsel kan være direkte og indirekte. Som nødvendigt
Plantenceringsstof over Kalken direkte Virkning paa Kulturplanterne, og navnlig
forskellige Bælgplanter ynde megen Kalk i Jorden. Sædvanlig findes der
dog for dette Formaal tilstrækkeligt af Kalk i vore bedre Jorder, men de lette Sand-
jorder og særlig Hojmosejorderne ere fattige derpaa. — I al Almindelighed maa Kalkens
indirekte Virkninger tillægges störst Betydning. Den fremskynder saaledes Om-
sætning af Humusstofferne og de deri indesluttede kvcelstofholdige For-
bindelser saaledes, at disse blive tilgængelige for Planterne. Paa raa, svampet
Sphagnummose bevirker den stærke Sønderdeling, som Kalken foranlediger, en tættere,
mere jordagtig Struktur, som i flere Henseender frembyder forbedrede fysifle Forhold for
Kulturplanternes Spiring og senere Udvikling. Ved denne Sønderdeling af organist
Stof i Jorden dannes en Mængde Kulsyre, som optages af det nedsivende Regnvand,
hvorved dette virker stærkere opløsende paa mineralske Forbindelser, saa at
Næringsstoffer frigøres. Kalken bevirker ogsaa paa anden Maade, at mineralfle Nærings-
stoffer frigøres, idet den indtræder i disses Plads i forflellige sammensatte Mineralier.
Frigørelsen af kvcelstofholdig Plantenæring staar i Forbindelse med den ofte omtalte
Salpeterdannelse (Nitrifikation), og Kalken spiller ogsaa her en vigtig
Rolle, især paa de lave, fure, humusrige Jorder, idet den matter Syren og staffer
den for Salpetersyrebakterierne heldige kemifle Reaktion i Jorden. Kalkens Mætning
af Syre i Jorden kan ogsaa direkte vcere gavnlig eller endog nødvendig
for Kulturplanternes Trivsel; et Overmaal af Humussyre virker fiadeligt, og
den fri Svovlsyre, som hyppig opstaar af Forbindelser af Svovl og Jcern, navnlig paa
Humusjorder, der nylig ere befriede for stadeligt Vand og udsatte for Luftens Paa-
virkning, virker dræbende selv i temmelig ringe Mængde. Kalken vil desuden her be-
virke, at det svovlsure Jærnforilte, som opstaar af Svovljcernet og i ftørre Mængde
virker som Plantegift, omdannes til Jcerntveilte og svovlsur Kalk, idet Kalken tager