Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
532
Gydningen.
Ugøbet. Kali og Fosforsyre Kali, Fosforsyre
og Kalk.
Fig. 230. Virkning af Kalkgodning til Bælg-
planter (Hestebønner) paa raa Hsjmosejord.
Syren. Kalkens tidligere omtalte gavnlige Indflydelse paa Virkningen af raa Kalisalte
— sp. Kainit — horer ogsaa herhen. Paa svær, leret Jord over Kalk en
skornen de Virkning, saa at den seje Lerjord bliver lettere at bearbejde, falder
bedre for Redflaberne og smuldrer ved at udsættes for Luftens Paavirkning. Dette be-
ror paa, at Kalken med Jordluftens Kulsyre danner en let opløselig Forbindelse (tve-
kulsur Kalk), som oploft i Jordvandet trænger ind i Lerets Porer, hvor Kalken til Dels
udfældes og efterhaanden sprænger Lerpartiklerne fra hinanden, idet Kalk og Ler udvide
og sammentrække sig paa indbyrdes
forskellig Maade under vekslende Varme-
og Fugtighedsforhold.
Forskellige Virkninger af Kalken
kunne endnu nævnes, saaledes dens
Indflydelse paa Jorhens Ab-
sorptionsevne baade direkte —
særlig af Vigtighed for Fosforsyrens
Vedkommende — og indirekte, den ved
de kemifle Omsætninger fremkaldte
Varme i Jorden, Indflydelsen paa
Fugtighedsforholdene, hvor der gives
store Mængder o. s. v.
Af alt dette fremgaar, at
Kalkens væsentligste Virkning for-
uden den rent fysiste er at frem-
skynde Omsætning af Næ-
ringsstoffer i Jordbunden.
Virkningen er derfor störst paa
næringsrig, hidtil Ubenyttet Jord
eller Jord i gammel Kraft. Kalken
sætter altsaa Kapitalen, som findes
i Jordens Næringsstoffer, i hur-
tigere Omlob, men heraf folger,
at Erstatningen (i Form af Gsdning) da ogsaa maa være rigeligere i samme
Forhold, som Jorden udtommes, hvis dens Frugtbarhed ikke flal formindstes.
Anvendelsen finder Sted i begge de nævnte Former og undertiden
tillige som „Melkalk", der fremkommer ved, at den brændte Kalk læster sig
ved Optagning af Luftens Fugtighed. Denne Vare er dog mindre at an-
befale, fordi den er ubekvem at transportere, og fordi man hyppig savner
Garanti for, at den ikke efter Brændingen atter kan have optaget væsentlige
Mængder Kulsyre fra Luften.
Den bmndte Kalk eller LEtskalken er særlig at anbefale paa raa,
humusrig og sur Jord, hvor man onster en meget energifl Virkning, saa-
ledes som ved Opdyrkning af Hsjmose. Den bsr derimod aldrig anvendes
paa gammel Agerjord, der nylig er godet rigeligt med Staldgodning eller
paa anden Maade er bleven rig paa let omsættelige, kvcelstofholdige For-