Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
532 Gydningen. Ugøbet. Kali og Fosforsyre Kali, Fosforsyre og Kalk. Fig. 230. Virkning af Kalkgodning til Bælg- planter (Hestebønner) paa raa Hsjmosejord. Syren. Kalkens tidligere omtalte gavnlige Indflydelse paa Virkningen af raa Kalisalte — sp. Kainit — horer ogsaa herhen. Paa svær, leret Jord over Kalk en skornen de Virkning, saa at den seje Lerjord bliver lettere at bearbejde, falder bedre for Redflaberne og smuldrer ved at udsættes for Luftens Paavirkning. Dette be- ror paa, at Kalken med Jordluftens Kulsyre danner en let opløselig Forbindelse (tve- kulsur Kalk), som oploft i Jordvandet trænger ind i Lerets Porer, hvor Kalken til Dels udfældes og efterhaanden sprænger Lerpartiklerne fra hinanden, idet Kalk og Ler udvide og sammentrække sig paa indbyrdes forskellig Maade under vekslende Varme- og Fugtighedsforhold. Forskellige Virkninger af Kalken kunne endnu nævnes, saaledes dens Indflydelse paa Jorhens Ab- sorptionsevne baade direkte — særlig af Vigtighed for Fosforsyrens Vedkommende — og indirekte, den ved de kemifle Omsætninger fremkaldte Varme i Jorden, Indflydelsen paa Fugtighedsforholdene, hvor der gives store Mængder o. s. v. Af alt dette fremgaar, at Kalkens væsentligste Virkning for- uden den rent fysiste er at frem- skynde Omsætning af Næ- ringsstoffer i Jordbunden. Virkningen er derfor störst paa næringsrig, hidtil Ubenyttet Jord eller Jord i gammel Kraft. Kalken sætter altsaa Kapitalen, som findes i Jordens Næringsstoffer, i hur- tigere Omlob, men heraf folger, at Erstatningen (i Form af Gsdning) da ogsaa maa være rigeligere i samme Forhold, som Jorden udtommes, hvis dens Frugtbarhed ikke flal formindstes. Anvendelsen finder Sted i begge de nævnte Former og undertiden tillige som „Melkalk", der fremkommer ved, at den brændte Kalk læster sig ved Optagning af Luftens Fugtighed. Denne Vare er dog mindre at an- befale, fordi den er ubekvem at transportere, og fordi man hyppig savner Garanti for, at den ikke efter Brændingen atter kan have optaget væsentlige Mængder Kulsyre fra Luften. Den bmndte Kalk eller LEtskalken er særlig at anbefale paa raa, humusrig og sur Jord, hvor man onster en meget energifl Virkning, saa- ledes som ved Opdyrkning af Hsjmose. Den bsr derimod aldrig anvendes paa gammel Agerjord, der nylig er godet rigeligt med Staldgodning eller paa anden Maade er bleven rig paa let omsættelige, kvcelstofholdige For-