Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidler- v>dö bindelser, idet der da ved Tilforsel af Mtskalk let uddrives Ammoniak, og altsaa tabes Kvælstof. Wtskalken lægges sædvanlig i Hobe paa Marken,- dækkes med Jord og henligger saaledes, indtil den har opsuget tilstrækkelig FUgtighed fra Jorden og Luften. Den læstes da, idet Vandet indtræder i kemisk Forbindelse med Kalken, som salder hen i et Pulver, der straks spredes, nedbringes ved Plsjning og blandes godt med Jorden ved Harvnings Det er af Betydning, at Spredning og Nedpløjning finder Sted i tort Vejr, for at Kalken kan blive fint fordelt i Jorden; i fugtigt Vejr danner den let Klamper, som vanfleligt fordeles. Ere Jord og Luft for tørre til, at Læskningen kan foregaa fuldstændigt, maa man hælde saa meget Vand paa, at alle Stykker falde hen i Pulver. Benytter man ringe Mængder, er den ovenfor bestredne Fremgangsmaade ikke heldig, og man maa da hellere foretage Læflningen til Melkalk ved at hælde Vand paa et ftørre Kvantum og derefter sprede det ved Hjælp af Skovle eller Træfkuffer fra Vogn eller udsaa det ved Mafiine. Mængden retter sig i svrigt efter Jordbunden, og man anvender paa raa Hsjmosejord til Indledning af Kulturen indtil 40 Centner pr. Td. Ld. eller endog derover. Paa svær, sej Lerjord kan ogsaa anvendes storre Mængder, men her foretrækker man sædvanlig den billigere kulsure Kalk, idet det ikke her i den Grad kommer an paa energist kemifi Virkning som paa den sure, svampede Mosejord. Under andre Forhold anvendes meget mindre, efter Omstændighederne ned til ca. 10 Centner pr. Td. Land; men i det hele er der vist næppe Anledning til at anvende brændt Kalk paa almindelig Agerjord, idet man ogsaa her sædvanlig vil foretrække pulveriseret kulsur Kalk eller Mergel. Selv paa Mosejord vil det hyppig være Ökonomist rigtigt at anvende mindre Mængder ad Gangen og da hellere gentage Kalkningen; man op- naar herved en mere omhyggelig Blanding as Kalk og Jordpartikler og und- gaar bedre, at Dele af Kalken mættes med Kulsyre fra Lrlften og Jordvandet. Tiden for Anvendelsen kan være naar som helst, kun ikke umiddel- bart før Saaningen af Sæden, og dette især ikke, hvis Fordelingen i Jorden er mangelfuld. Den kulsure Kalk forekommer sædvanlig som mere eller mindre haard Kalksten, sjældnere og i mindre Mængde som Engkalk eller Mosekalk i poros og sksr Tilstand. Den kulsure Kalk er nu ret almindelig Handels- vare ligesom den brændte Kalk, men medens denne leveres i storre og mindre Stykker, der falde hen i et Pirlver ved Læflningen, maa man fra Kalkværkerne forlange den kulsure Kalk i saa fint pulveriseret Tilstand, som muligt. Alligevel er det dog vansteligt at faa den kulsure Kalk saa fint fordelt som Æts- kalken, og den oploses baade af denne og andre Grunde langsommere i Jorden. Da Kulsyren uddrives af alle skadelige Syrer i Jordbunden, vil den kulsure Kalks Evne til at mætte Syre staa i Forhold til dens Indhold af ren Kalk, og den vil altsaa i ren Tilstand kunne mætte noget over halvt saa megen Syre som den samme Vcegt brændt