Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
534 Gpdningen. men Virkningen viser sig dog ofte svagere og langsommere end Virkningen af den halve Vægt brændt Kalk. Som Folge heraf kan den fulfure Kalk bedre end den brændte anvendes paa gammel Agerjord og i det hele i storre Mængde. Paa Hedemoser vil man som en forste Grundforbedring med Fordel kunne anvende ca. 100 Centner pr. Td. Land eller endnU mere, og paa svcer, sej Lerjord vil den hsjere Grænse væsentlig være betinget af Bekostningen, idet man ikke let kan anvende for meget. Paa almindelig og navnlig noget let Agerjord bor man sædvanlig indstrænke sig til 20—40 Centner pr. Td. Land ad Gangen og for svrigt ved lokale Markforssg prsve, hvor lang Tid der bsr gaa hen mellem hver Kalkning. Udstre-ningen kan udfores med Skovle eller Trce- fluffer fra en Kassevogn; den bor helst ske i tørt Vejr, og Kalken derefter ned- plsjes og blandes godt med Jorden ved dyb Harvning. Mergel. Ved Mergel forstaa vi her i Landet almindelig en inderlig Blanding af kUlsllr Kalk i anselig Mængde og jordagtige Bestanddele, sæd- vanlig Ler og Sand, efter hvilke Mergelen faar Navn af Ler- eller Sand- mergel. Udgsr Kalksaltet mere end Halvdelen af Blandingens Vægt, kaldes den sædvanlig Kalkmergel, og desuden bruges andre Navne om Mergelarter, der indeholde megen Magnesia eller indeholde Kalken som svovl- surt Salt. Af andre Vcerdistoffer findes ret hyppigt og særlig i Lermergelen mindre Mængder (0,1—1 %) Fosforsyre, Kvælstof og Kali. Farven er væsent- lig betinget af Jernforbindelser og jordagtige Stoffer og kan være grønlig, blaa, gulrod eller groa. Mergel forekommer ret almindelig paa Øerne, i det sstlige og til Dels i det nordlige Jylland i saadan Dybde under Overfladen, at Anvendelsen er overkommelig. Ogsaa paa „Bakkeserne" i det indre Jylland er Mergel sæd- vanlig at finde, men fra Sandet paa de store Hedeflader imellem Bakkeserne har en vestlig Vandstrom atter Udvadsket og bortslemmet den Kalk, som Is og Vand have lssnet fra de fremspringende Partier af Kridtformationen og blandet ind i de andre Jordarter. Paa disse Hedeflader kan man forgæves soge Mergel paa milelange Strækninger og i ftørre Dybde, end Optagningen kan lønne sig. Da Mergel næsten kan betragtes som nodvendig for rentabel Opdyrkning af Hede og Hojmose i disse Egne, har det danske Hedeselflab med en Bekostning af ca. 1/i Mill. Kr- anlagt ca. 5 Mile Mergelspor, hvorpaa i de sidste Aar er transporteret Mergel og Byggemateriale svarende til ca. 1500 Kubikfavne om Aaret. Desuden har Hedeselskabet udvirket, at Statsbanerne som Lejlighedsarbejde transportere Mergel til særegne Oplags- pladser i Hedeegnene. Der er i de sidste Aar ved Statsbanernes Hjælp leveret Hede- boerne ca. 15000 Centner Mergel (m. ca. 40 % kulsur Kalk) for en Pris af ca. 25 Ore pr. Centner kulsur Kalk, fiont Transportafstanden andrager 5—10 Mil. Ved Hedeselskabets egne Spor leveres en ringere Mergel (20—35 % kulsur Kalk) i en Gennemsnitsafstand af ca. 2 Mil til en Pris af ca. 32 Dre pr. Centner kulsur Kalk, hvilket er langt billigere, end Kalken kan købes fra Kalkværkerne, idet den der koster omtrent dobbelt faa meget.