Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
538 Gedrungen. Virkninger som Gsdning, og det godtgjordes da ogsaa, at denne kunde være stor, men Forklaringerne over Grunden lade en Del tilbage at snske. Særlig bekendt er Franklins originale Bestræbelser for at indføre Gipsgødskning i Amerika. Han lod Gips udsaa langs Færdselsveje i Form af Ordene: „Her er gipset". Virkede Gipsen, læstes Sætningen i kraftige Planter, og virkede den ikke, saa man intet, og Manden blev ikke til Skamme. Efter alt hvad der foreligger, maa Gipsens gunstige Virkning paa Vegetationen anses for væsentligst indirekte, idet den tjener til at bringe Plantenceringsstoffer i Jorden i optagelig Form, og det har da ogsaa vist sig, at gipsgodede Planter optog mere af andre Plantenæringsstoffer end ikke gipsede, alt i ovrigt lige. Særlig vil dette vistnok have Betydning for Kaliets Vedkommende, og Gipsen viser sig ogsaa især virksom til Bælgplanter (Klsver, Lucerne, Esparsette, LErt, Vikke m. ft) paa rig, dyb Sksrler og i jævnt fugtigt Klima. Jfolge nogle Beretninger viser Virkningen sig dog særlig paa de vegetative Dele, mindre paa Froudbyttet. Som en fysifl Bivirkning anfores, at Gipsen, udsaaet i til- børlig Mængde, regulerer Plantens Optagelse as Vand, og desuden maa man under visse Forhold forudsætte en direkte Virkning, saavel af Svovlsyren, som af Kalken, der jo begge ere nødvendige Næringsstoffer. Gipsen gaar i Handelen i raa og i „brændt" Tilstand. Den raa Handelsvare anvendes til Godningsbrug, da den er billigere og i visse Hen- seender bedre end den brændte, men den indeholder hyppig lidt Urenheder af forflellig Art. Mængden angives sædvanlig til 2—5 Centner pr. Td. Land. Gipsen maa udsaas i fint pulveriseret Tilstand og helst for Regn; Aarstiden kan være Efteraar, Vinter eller tidligt Foraar. Gipsen tilfsres nu hyppig vore Jorder som Indblanding i andre, særlig fosforsyrerige Gsd- ninger, og til Dels af den Grund er der næppe store Virkninger at vente ved Anvendelsen her i ublandet Tilstand. Til Prove maatte da særlig anbefales gode dybe Jorder, der ere rige paa samtlige Plantenceringsstoffer. Nogle Steder, særlig i Udlandet, anvendes Gips som Middel til at bevare Stald- godningens Ammoniak mod Forflygtigelse; den stros da sædvanlig i Grebningen i pulver- förmig Tilstand i et Kvantum omtrent svarende til 1 Tusindedel af Besætningens Levende- vcegt daglig eller 1 pCt. af den producerede Gødnings Vægt. f. De ensidige Godningsmidlers Anvendelse i Almindelighed. Forllden de tidligere anfsrte Bemærkninger om de enkelte Godnings- midlers Egenflaber og Anvendelse vil der senere under Besirivelsen af KirltUr- planternes Dyrkning blive omtalt disses særlige Krav til Gsdningen. Her- skal kun berores nogle almindelige Forhold af Ökonomist Betydning. Ved Anvendelsen af de ensidige Gsdninger — baade de direkte og de væsentlig indirekte virkende — er man i langt hsjere Grad end ved de alsidige Gsdninger i Stand til at domme mellem Aarsag og Virkning, idet man her har forholdsvis faa forstyrrende Faktorer at kæmpe med.