Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 539 Som tidligere anfort vil det i Almindelighed lonne sig særdeles godt at tilføre et Plantenceringsstof, som Planterne trænge til, og hvis Tilfsrsel giver et Udflag i Afgroden, der svarer nogenlunde til den anvendte Mængde og Plantens Indhold af vedkommende Stof. Naturligvis maa her tages Hensyn til Plantenceringsstoffets Oplsselighed, til Tab ved Udvadflning, til den Mængde, som findes i de ikke benyttede Dele af Planten, som efterlades paa Marken, og endelig til, at Godningsmidlerne næsten aldrig fordeles saa fint i Jorden, at Planterodderne faldt ud kimne udnytte dem den forste Sommer. Som Folge heraf og af andre Grunde maa den Mængde af den udsaaede Godnings Plantencering, som man kan vente virkelig optaget i Afgroden, veksle grumme meget, og vil vistnok sjældent fumte sættes til meget over 50 % for den forste Sommer. Men selv under denne Forudsætning kan der være Tale om en Forrentning af flere Hundrede Procent, hvor Plante- stoffet er dyrt, og Gsdningsmidlet billigt. I denne Forbindelse maa man erindre, at Kvælstof i Handelsgodningen er omtrent 3 Gange saa dyrt som Fosforsyre og 4 Gange saa dyrt som Kali. Scerlig heldigt skonomisk Resultat kan man vente, hvor en Tilfsrsel af Kali, Fosforsyre eller Kalk skaffer store Mængder Kvælstof fra Omgivelserne op- tagne i Planten. Dette kan, som ofte berort, fle fra Luften ved Dyrk- ning af Bælgplanter og paa alle Jorder, der ikke ere rige paa Kvælstof i let optagelig Form; og det kan ske fra bundne organiske Forbindelser i en enkelt Jordart (Hnmusjord), men for alle provede Kulturplanter. Uhyre Arealer as Sandjorder og Mosejorder vente paa, at Landbrugeren paa denne Maade hæver Skatten, som ligger Ubenyttet, og derved forsger sin egen og Nationens Formue. Endelig ville de nævnte, billige Godningsstoffer kunne være nodvendige for at udnytte et OverskUd af Kvælstof, hvor man disponerer over meget kvcelstofrige Affaldsgsdninger i ftørre Mængde (f. Eks. Slagteri- affald, Fifleaffald, Latringsdning o. desl.). Foruden disse, maa en Mængde andre almindelige og almengyldige Forhold foreligge som Grundlag og Udgangspunkt for Landmandens Over- vejelser og Underssgelser over, hvorledes han Under sine specielle, lokale Forhold flal naa det bedst mulige skonomiste Resultat. Blandt saadanne almindelige Sporgsmaal, der maa loses ved Forssg og Underssgelser, som ligge uden for Landmandens Omraade, kan nævnes de enkelte Plantearters særlige Evne til at paavirkes kvantitativt og kvalitativt af de forskellige Stoffer i Godningsmidlerne, og den Indflydelse, som en forskellig kemifl Forbindelses- form af de nævnte Stoffer udsver. Noget almindeligt kan ogsaa angives i samme Retning for de enkelte, udprægede Jordarter, men der findes jo saa mangfoldige Overgange mellem Jordarterne, som næppe engang kunne be- skrives paa en Udkommende Maade, og tillige spiller Jordens tidligere Be-